Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Lappen? spurte baronessen. Han er ikke kommet.
Hun var angst for å høre mere om lappen og jeg sa nogen
ord for å få Munken Vendt rolig igjen.
Han er så ustyrlig, Deres kamerat, sa baronessen til mig og
smilte.
Hvad feiler mig! spurte Munken Vendt spøkefuld. Se her
hvor jeg er blit fin i Deres fars klær! Ingenting feiler mig!
Han reiste sig og drev ut av døren. Disse fremmede klær
gjorde ham også til en helt anden; men da han var uten al
forfængelighet iagttok han ikke å bære dem anderledes end de
gamle filler han var vant med.
Lat nu mig lægge omslaget på Deres hænder i kvæld, sa
baronessen efter ham da han gik. Hun var lutter godhet.
Det skulde atter stå en kamp mellem disse to om kvælden.
Munken Vendt kom ind til mig ved ellevetiden da alt var
rolig i huset og begyndte å fortælle. Han hadde bandager på
hænderne, men kluterne var skubbet avlage og han bad mig
surre dem ordentlig på ham.
Har baronessen været så klodset? spurte jeg.
Munken Vendt nynnet som om han var tilfreds, men jeg så
godt at hans tanker var fraværende.
Å, det er bare kunst og tull med alle de fine! sa han. Jeg
gik ind til dette gamle — denne —
T’il baronessen? spør jeg. På hendes værelse?
Hvad skulde jeg gjøre, hun var ikke andre steder å finde,
svarte han. Hvad gjorde det? Gå ned i stuen, sa hun. Hvad
skal jeg der? sa jeg. Så surret hun mig. Godnat! sa hun.
Hvorfor det? sa jeg. Å det er bare tull og tøv med en slik
dame!
Pause. Så fugtet jeg kluterne i blyvand og bandt dem på
ham; imens stod Munken Vendt og snakket og klandret baro-
nessen. Han hadde sikkert forsøkt sig med hende og ingen vei
kommet og jeg undte hende denne seir, å jeg visste jo at hun
ikke var den ringe person som Munken Vendt sa!
Da han hadde snakket og snakket længe bad jeg ham gå.
Men nu var han ikke søvnig og vilde ikke lægge sig.
Imorgen vil jeg ærgre hende med å knappe vesten skjevt,
sa han. Jeg skal få et knaphul oventil og en knap nedentil
tilovers. Ja. Så skjønner hun at jeg er umulig. Du tror kanske
ikke at hun kunde gjøre hvadsomhelst? Joda.
Langtifra, sa jeg.
Joda, joda. Når hun bare får tøvet ifra sig. Jeg sat en
lang stund hos hende. De må ikke sitte, sa hun. Så satte jeg
mig endda litt tyngre. Men det får være bare et øieblik, sa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
