Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Hartvigsens naust og så på. Og Svend vægter gjorde næsten
intet ved seilene før han la op i vinden og ankret, da var hans
folk i samme øieblik på rær og ved skjøter og gjorde riggen
ren for seil. Så lå fartøiet der godt og tungt på vandet, fuldt
av handelsvarer.
Det kunde jeg slettes ikke ha gjort bedre selv! sa Hartvigsen.
Rosa var også hos os. Hun var den samme som før og gik
bare med et stort sjal utenpå klærne for sin tilstands skyld.
Hun var rolig og venlig, allerede som en mor i sit væsen; da
hun rakte mig hånden målte hun ikke et knapt håndtryk
av, men lot sin hånd hvile hos mig længe. Å Gud, i alle ting
i verden var hun dypere og finere end andre. Og jeg kunde
intet andet godt gjøre hende igjen end stille mig i vinden for
hende og ta av for kulden.
Det er så længe siden vi har set Dem, kommer De ikke snart
og spiller litt igjen? sa hun.
Jeg spiller aldrig mere, svarte. jeg.
Og hun skjønte vel på mig at jeg hadde en indre årsak
til å svare som jeg gjorde, derfor spurte hun mig ikke ut.
Derimot mærket jeg at hun litt efter litt søkte å komme over på
min anden side og stå i blåsten for mig fordi jeg var mere tynd-
klædt; jeg lot det dog ikke ske. Jeg mindes det endnu, en halv
levealder efterpå; når hun svinget måtte jeg møte hende ved
å træde høiere op på bergene, på den måten fjærnet vi os mere
og mere fra naustet.
De har det så godt? sa hun.
Ja tak. Og De?
Jo tak, det går en dag omsenn. Det er litt langsomt, Benoni
er altid ute.
Jeg tænkte: før vilde hun kanske helst at hendes mand
skulde være ute; men nu var det vel ikke sål Og jeg undte
både hende og ham at det nu var blit meget bedre i deres liv.
Så gik nok en dag omsenn.
Benoni er ute sent og tidlig, vedblev hun. Jeg må si han er
makeløs. Jeg forstod mig ikke noget på det før, men nu ser
Jeg det. Alle så skal de ha fat i ham og hver mand hjæl-
per han.
Det er sandt, han hjælper alle.
Bare vi nu måtte få være i fred! Jeg er mangen gang så
rædd, det går ikke en dag uten at jeg er rædd.
Er det kommet et nyt brev til Malene?
Nei. Men det hjælper ikke; for hvor kom det første ifra?
Nu har jeg fortalt Benoni det hele og han var som en far for
mig. Jeg har det så godt som jeg kan ha det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
