Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Hartvigsen roper ut til fartøiet:
Velkommen hjem! Hvor er de andre?
Rosa og jeg står så høit på bergene, vi hører Svend vægter
svare:
Jagten er visst bare nogen mil bak os. Men galeasen han var
ikke klar da vi for.
De kommer vel alle! sier Hartvigsen og nikker op til os.
For det gjør aldrig det slag at det er kvindfolk ombord. Det
er nu min enfoldige tro. Stå ikke og frys deroppel roper
han høiere til os.
Stå nu ikke selv og frys! svarer Rosa. Du har bare trøien,
men jeg har både kåpe og sjal.
Denne venlighet gjorde Hartvigsen godt, han knappet atpå
kjøpet trøien op og sa: Fryse — se her! Han steg op til os
og sa til mig: Gå heller med hjem, gjør så! Min hustru har
ikke godt av kulden.
Du skal værsågod knappe trøien din! sier Rosa og knapper
trøien hans med egne hænder.
Jeg følte et stik av mishag da jeg så denne ømhet, de gode
hænder stred så flinkt med knapperne og imens stod Hart-
vigsen og var lykkelig og stolt.
Gift Dem aldrig! sa han spøkende til mig. De får ikke le-
vende fred. Hun tror jeg fryser. Gå nu hjem begge to, så kom-
mer jeg straks.
Jeg undskyldte mig, jeg kjendte mit ansigt bli stivt og for-
trukkent.
Han må vel hjem igjen, sa Rosa, og kanske sa hun det for
å hjælpe mig.
Ja, svarte jeg og tok avsked.
Rosa sa tilslut: Baler Edvarda bra? Hils hende!
Tre dager efter kom jagten ind på havnen; men galeasen
var ikke kommet og den var ikke set. Imidlertid nikket Hart-
vigsen tilfreds igjen at alt gik nok godt! Det blev nu stort
liv på vågen, båter rodde fra og til fartøierne og losset dem
og på land var begge Sirilunds hester i bruk og trak boder
og kjældere fulde av varer.
Og dagene gik.
Jeg hadde begyndt min lille skole med småpikerne og den
bestod i at jeg lærte den ældste bokstaverne å læse, men den
yngste å huske dem i rækkefølge. Og lille Tonna lærte for-
resten selv av sin store søster hele alfabetet, så jeg hadde intet
å gjøre med hende. Var det ikke fordi jeg lekte med børnene
lange stunder og jeg desuten hadde min maling vilde jeg intet
hat å bestille. Naturligvis fortalte jeg også børnene mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
