Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXI - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Ja jeg forstår ikke hvorledes det er blit med mig, sa hun.
Det må vel være det daglige liv som —
Hvad som? Man har altid en undskyldning. Jeg har nu den
at jeg altså i sin tid var et barn.
Det traf også.
Nei jeg vilde aldeles ikke mere være den fortrolige hun
kunde komme og klynke til, og jeg forlot hende derfor kort
og godt. Hvad bildte alle mennesker sig ind? Baronessen hadde
engang ugeneret trådt ind i mit værelse før jeg var ståt op
og git sig til å se på mine vægger, men mig hadde hun ikke
set på. Jeg hadde ikke glemt det. Og Rosa hadde kaldt mig
et barn. Det regnedes mig til last at jeg hadde været flink
i mine skoledager og lært meget; jeg tegnet bedre end mangen
maler og malte bedre end alle tegnere, Tidemand — Tide-
mand hadde været i mit hjem og set mine billeder og nikket!
Da var jeg nitten år. Og javel, jeg hadde lært å spille på
klaver som en anden pike; men det hadde ikke alle piker
lært, blandt andre ikke baronessen; men jeg hadde lært det.
Var det et barbari jeg var faldt op i?
Jeg følte mig så bitterlig miskjendt og ringeagtet, ak jeg
hadde ikke lært resignation dengang. Nu indser jeg at jeg
bare var en uskadelig og flink yngling med en kontorists utstyr;
Jeg lærte det eftersom årene gik.
Men endda følte jeg mig ingenlunde overvundet; jeg hadde
sikkert bare optrådt galt. En tidlang gik jeg og spurte mig
selv: hvad vilde Munken Vendt ha gjort i mit sted? Å Munken
Vendt han var en knægt og en likeglad sjæl, han vilde ha
sagt: det er bare kunst og tull, hit med kjærligheten! Han
vilde ikke ha brukt natten til stjærnekikkeri.
Hvad heller ikke jeg vilde gjøre mere.
XXII
Det blir ingen frost, sneen kommer og lægger sig på tien
mark. Men det kommer en mængde sne. For å kunne kjøre
med slæde må gårdsgutterne få med sig mandskap ut om
dagene og trakke vei op til skogen og møllen, så fryser det noget
om nætterne og veien kan kjøres den næste dag.
Jeg træffer hægtemakeren, han er utilfreds med al den sne
fordi han nu må stjæle sig til å tørke Macks badedyne i
bryggerhuset. Det var ikke det frie liv som før. Desuten er han
også forbitret på sin kamerat i kammerset, oldingen Fredrik
Mensa, som stadig ligger tilsengs og aldrig dør. Hægtemakeren
sa at det nyttet hverken med det onde eller det gode overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
