Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Ja, sa jeg bare.
Nu skal De gå flittig over til hende, det skal De virkelig
gjøre. Og De kan jo bo i præstegården hver gang; de vil bli
glad for det derhjemme.
Så reddet jeg hvad reddes kunde og sa:
Jaja, nu har jeg ialfald snakket litt med Dem og fåt Dem
til å glemme Deres egne bekymringer en liten stund.
På hjemveien møtte jeg Hartvigsen som kom fra Mack.
Han hadde en meget tankefuld mine.
Min kompagnon blir værre og ikke bedre, sa han. Imorgen
seiler vore skibe og jeg kan ikke være både på kontoret og
alle andre steder. Det værste er at de gjør Mack aldeles for-
tumlet i hans eget hus, det er kommet en ny stuepike.
Jeg visste om den nye stuepike, hun var kommet istedetfor
Petrine som måtte gifte sig. Det var baronessen som hadde
fåt Jens Barnefar til å skaffe denne pike fra utværene, hun
hette Margrete og var både pen og ung, men hun var dertil
makeløst stø og gudfrygtig.
Nu i nat sat Margrete hos Mack og skulde gi ham dråperne,
fortalte Hartvigsen. Så var de begyndt å snakke sammen og
Margrete hadde ment at Mack lå for bløtt, han burde ligge på
riskvister.
På riskvister? spurte jeg.
Ja har De hørt så gale folk! sier Hartvigsen. Nu lå det
bud til mig på kramboden om å komme op til Mack; for jeg
vil si så stort et ord: han kan ikke undvære mig. Jeg går op
til ham, han er ikke mere end som et halvt menneske, og nu
trænger jeg dit gode råd, Hartwich! sier han til mig. De kan tro,
det er ikke til enhver at den samme Mack på Sirilund snakker
slike ord; men mig kan han nu omentrentlig ikke undvære.
Så svarte jeg ham som sandt er at det var han og ingen anden
som engang hjalp mig op fra støvet og at hvis han hadde
behov for mit råd så skulde han få det. Så fortæller han mig
om riskvisterne. Det skal ikke skel svarte jeg med en gang;
kvindfolkene er blit gale! Tak! sa Mack til mig; det var en
forstandig mands ord jeg vilde høre! Men nu var det end-
videre, sa han, at han måtte jo finde på en råd å bli frisk
igjen og komme på benene. For blir jeg liggende her så gjør
jeg intet uten å tænke, sa han, jeg får ikke sove om nætterne,
jeg blir religiøs.
Her stanset Hartvigsen litt. Så unaturlig forekom denne for-
andring med Mack ham at han fik store, oprådde øine.
Det var mærkelig! sa jeg.
Hartvigsen tænkte længe og sa:
18 — Hamsun V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
