Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
disse vinteruker ganske tunge for mig å bære og jeg vilde ikke
ha utholdt dem så godt uten Guds gode hjælp. Han være lovet!
Og da jeg selv var skyld i min skjæbne har jeg ingen å laste.
Rosa kom nu som før en sjælden gang til kramboden og
kjøpte til huset, hun hadde lille Martha med både for moro
skyld og for å bære litt; selv var hun nu blit meget før.
Engang sa Rosa til mig:
Kommer De aldrig mere til os?
Jo tak, svarte jeg bare.
De er vel så optat. Går De flittig til Torpelviken?
Nei, sa jeg.
Ja, men det skulde De gjøre!
Dette var den siste lille samtale jeg hadde med Rosa før den
store begivenhet indtraf. Både hun og jeg stod utenfor disken
på kramboden og hun rakte mig sin varme gode hånd da
hun gik. Hun var i blårævs skindtøi. Hvor alt nu er forunderlig
å tænke på: dette menneske hadde en slik almagt over mig
at da hun gik ut av kramboden laget jeg det slik at jeg kom
til å stå just der hvor hun netop hadde ståt. Det syntes mig
en liten varme ved det og en sødme ved det, det gjorde mig
godt å kjende det. Skjønt jeg aldrig hadde smakt hendes pust
tænkte jeg mig hvor god den var, jeg sluttet mig til det av
hendes hænder og av hendes varme ansigt, kanske også av
hendes væsen. Men det kom vel altsammen av at min tilbedelse
ikke hadde nogen grænser. Mange ganger tænkte jeg i de tider:
hvis Gud hadde latt mig få Rosa vilde jeg kanske blit til noget
mere end jeg nu blir i mit liv! Senere er jeg kommet til en
roligere opfatning og jeg finder mig i det som blev mig be-
skåret. Fiat voluntas Dei!
Alt går nu sin jævne gang på Sirilund, Mack har sit kontor
og Hartvigsen sit opsyn med alt utvendig; men baronessen
hun er atter begyndt å kjede sig og kan ikke finde ro i et
religiøst liv. Jeg går ikke til kirke mere, han står jo der og
prater som et barn om voksne ting! sa hun om præsten i vårt
sokn. Senere sa hun like ut — og det var fastelavnssøndag da
hun slog sig løs med børnene og kom og riset os alle på sengen
— da sa hun: jeg er kjed av å ha faste og bod og korsfæstelse
aldeles til mundheld; slå væk, småpiker!
Ja baronesse Edvarda blev tidligere eller senere kjed av alt
mulig; nu var hun atter i nogen dager munter og syngende, ja
fuld av lystighet. Hvad feiler dig? spurte hun den stø og gud-
frygtige Margrete. Jeg syntes du sukket og hvad skal det være
til? Margrete blev da også småt omsenn mindre stille end før,
ja baronessen smittet hende og forstyrret hendes alvorlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
