Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
men Hartvigsen kaver med hånden og sier: Idag har jeg ikke
tid; jeg har en syk hustru liggende hjemmel!
Jeg følte med det samme en stærk smærte og sa uf!
Jaja, sa Hartvigsen smilende, hun er jo bedre nu, men.
Så er det sket i nat kanske!
Hartvigsen svarte:
Ja det er ikke å si andet end som sandt er. Det blev en gut.
Hartvigsen var natvåket, men stolt og hjærtens glad. Han
gav ordre til Steen krambodsvend om ikke å nægte de to
trængende koner de varer de bad om og gik igjen like så
fort som han var kommet. Hans ærend hadde vel ene og alene
været å bringe Mack nyheten. Den samme Mack, man kunde
mistænke og hate ham; men han var en stor herre!
Nyheten spredte sig; småpikerne tinget allerede på om å få
gå til Rosa og se vidunderet, Mack lot heise flag både hjemme
i gården og på bryggerne. Vistnok var det så at en barne-
fødsel ikke var nogen sjældenhet på Sirilund; men det høvet
sig ingenlunde for Mack å la flagene gå tilveirs hver gang. Nu
var det en anden sak. Og den store opmærksomhet gjorde
også sin gode virkning på Hartvigsen: Man kan nu si hvad
man vil om min kompagnon, sa han; men han er nu vel
oplært i det som angår dannelse og altsammens!
Også baronessen viste sig nu å ha hjærte for andre end
sig selv: hun gik daglig til Rosas hus og hadde stor omhu for
sin gamle veninde. Tilslut tok hun også småpikerne med.
Rosa var allerede oppe og ute igjen, jeg hørte at den unge
mor var frisk og tilfreds, strålende over barnet og lettere til
sinds i det hele, ja den lille fyr hun hadde fåt blev hende til
stor velsignelse. Jeg vilde ikke komme ens ærend for å lyk-
ønske hende, men bie til jeg traf hende tilfældig.
Så skulde det ske en dag at jeg traf hende under en stor og
betydningsfuld begivenhet.
Det var nu vårjævndøgn og stormtider, svært hav og mørke
nætter. Jeg hører en nat igjen postbåten bælje for Sirilund,
og Gud være nu alle nådig, sa jeg, og bringe alle sjøfarende
frelst iland!
Om morgningen var det klarere veir, jeg tok yttertøi på og
begav mig nedover veien til bryggen. Da indhenter Jeg Rosa;
Jeg kjendte hende godt i lang avstand på hendes blårævs kåpe.
Jeg fik knapt hilse, og før jeg kom til å lykønske hende
utbrøt hun:
Har De set Benoni?
Nei.
Hun er fortvilet over noget og bæver om munden. Hun sier:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
