Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Ved sit veiskjel sagtnet hun uvilkårlig sine skridt. Arentsen
tok luen av sig og sa:
Ja tak, så vil du tale med din mand?
Rosa nikket uten å se på ham.
Farvel, sa Arentsen og satte luen på igjen. Hvad venter
du nu på?
Nei, ti nu stille! utbrøt hun hæftig. Jeg har aldrig hørt på
maken! Hvad jeg venter på? Jeg vil bare be Dem, sa hun til
mig — De finder vel Benoni ved møllen.
Jeg nikket hertil og Arentsen brøt ind igjen:
Ja det vet vi, jeg for min part så ham gå dit.
Men hvad du venter på det er det siste ord. Hvad mon nu
det blir? Skulde jeg si som så: Du er jo medeier i kramboden
nu, du kan vel gi mig kredit på en flaske eller to ved brænde-
vinsdisken?
Rosa vendte sig og gik med en gang veien ned til sit hus.
Vi to mandfolk gik videre sammen. Ingen talte. Jeg tænkte
på hvor unødig hård denne mand hadde været både mot
sig selv og Rosa; var det for å hjælpe hende han hadde op-
trådt slik så var han ingen ringe person, nei i sandhet ikke.
Vi gik forbi Sirilund og kom til veiskjellet ved smedens
stue. Her sa Arentsen:
De leter altså op Benoni? Når De finder ham så bor jeg her
hos smeden, om han vil mig noget.
Jeg gik videre til møllen, fandt Hartvigsen og gav ham be-
retning. Hartvigsen var en lang stund målløs, så sa han:
Det er den gode Mack som har været ute igjen; han vilde nu
greie med det hele. Kan ikke De ta og gå med mig til smeden?
Jeg undslog mig; men da Hartvigsen sa: jeg må bekjende jeg
synes det er ondt og leit å træffe ham! fulgte jeg med.
Vi kom til smedens stue, Arentsen hadde vel set os fra vin-
duet, han stod på dørhellen og biet. De to mænd hilste litt til
hverandre; jeg sa: ja her er nu Hartvigsen! og drev derefter et
stykke bort fra dem. De talte i nogen minutter, nævnte summer
og syntes begge å bli like forbauset. Det og intet mere har jeg
fåt! sier Arentsen stærkt. Hartvigsen rakte ham hånden da han
gik. Nu skal jeg ha fat i Mack! sa Hartvigsen til mig.
Vi gik til kramboden og Hartvigsen steg ind på kontoret mens
jeg biet utenfor. Han var borte et kvarters tid, så gik vi veien
bortimot hans hjem. Hartvigsen sa:
Det er forskrækkelig med den Mack! Min hustru og mig har
han indstiftet at Nikolai var død.
Hvad sa han nu? spurte jeg.
Hvad han sa! Han svarte mig og sa: ja for Rosa og for dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
