Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
nu ha utført dette forsæt, men baronessen har overtalt mig til
å bli og hun har også fåt småpikerne til å be mig. Så går nu den
ene dag efter den andre.
Aldrig kommer det bud til mig fra Rosa. Hun hadde dog
indviet mig i meget av sit liv og jeg hadde været mere end en
medvider i de siste begivenheter; men hun har ingen trang til
å betro sig til mig mere.
Rosa er kommet sig godt op og er frisk og fornøiet å se på;
siden Nikolai Arentsen gik bort har hun ingen sorg følt mere
i sit liv. Hun er alt for sit barn og sin mand. Så vender vel
alt sig til det gode!
Også Hartvigsen synes å ha fåt del i en ukjendt tilfredshet
med alle ting, han klager ikke længer over at Rosa er fuld av
frygt for alt mulig, han berømmer hende tværtimot for hendes
godhet mot ham og ler av hendes idelige påmindelser om å klæ
sig godt og varmt. Og barnet, denne mærkelige tindrende gut
i sin lille skjorte, er ham altid i tanken.
En dag sa Hartvigsen:
De skal ikke bli forskrækket omsåskjønt De fræger nyt med
det første.
Hvad nyt kan nu det bli? spør jeg.
Ja det er ikke noget sørgelig nyt, men. For jeg har fåt den
galne tanken at jeg skal gjøre en liten ting eller begivenhet som
de kalder det. Mere sier jeg ikke! Men da jeg ikke viste mig
nysgjærrig og spurte om mere vedblev allikevel Hartvigsen: Og
det vil jeg gjøre som en liten oplivelse både for min hustru og
mig. Desforuten har vi nu barnet som skal døpes.
Et gilde! tænkte jeg.
Det nytter ikke at De grubler på det! sa Hartvigsen og lo så
hans store gule tænder skinnet godmodig. For jeg skal våge på
at De kan ikke utgrunde det!
Om natten stod jeg op igjen av sengen og gjorde min gamle
fånyttige gang nedover til bryggerne. Det brændte natlampe i
Rosas værelse, det var vel for den lille. Alt var rolig. Godnat! sa
jeg; Gud give hun sender bud efter mig imorgen!
Og om morgningen fik jeg vel intet bud, men Hartvigsen
kom til kramboden og da jeg så det begav jeg mig efter. Kanske
har han et bud! tænkte jeg. Hartvigsen begyndte som igår og
lot endda flere dunkle ytringer falde om det han agtet å gjøre
en av dagene. Så spurte jeg:
Det står vel godt til hjemme?
Tak som spør, svarte han. De har ikke set barnet endda, og
hvorfor har De ikke det? Min hustru snakker om det.
Så gik jeg til Rosa. Det er barnet jeg går for å se, sa jeg til
19 — Hamsun V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
