Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Det er ikke bestemt. Men min hustru finder vel på et navn
til prinsen sin. Hun kalder ham prinsen.
Saken var at Hartvigsen vilde ha kaldt sin gut Ferdinand
efter Mack. Men Petrine som stuepike var og som siden blev
gift med hægtemakeren kom ham i forkjøpet: hun passet på
i påsken og døpte med hjærtens god grund også sin gut for
Ferdinand. Da man forundret sig over at ikke Mack hadde
hindret hende heri glemte man hvad slags mand han var: Vær-
sågod! hadde Mack svaret hende.
Før Hartvigsen gik bad han også mig om å følge med skibet
imorgen og delta i gildet hos værforældrene efterpå; men jeg
takket og svarte som engang før at jeg ikke hadde klær til en
slik høitidelighet.
Han har ikke kjole. Han vil heller dø end gå uten kjole, sa
baronessen og lo.
Det er jeg blit lært op til i mit gode hjem, svarte jeg.
Mack nikket og gav mig medhold. Og jeg brydde mig mere
om dette nik og det par ord Mack sa end om baronessens latter.
Kort efter sa også hun: Naturligvis har De ret!
Nu rustet man sig i Hartvigsens hus og på Sirilund til turen.
Baronessen vilde ta sine småpiker med og de gik og var røde
av glæde herover; lille Martha skulde også få være med og her-
over var hendes far Steen krambodsvend meget stolt. Hartvig-
sen tok med en mængde varer og vin og lækkerheter i skibet
for ikke å gjøre sine værforældre oprådde til gildet.
Så dampet skibet bort.
Det kom igjen om to dager og bragte alle vore folk tilbake
igjen. Alt var gåt godt, gutten blev hetende Augustus efter
Rosas far. Skibet blev nu liggende over på vågen til næste dag,
jeg var ombord, Hartvigsen beså sig allevegne i det og sa: Jaja,
det blir kanske enden at jeg kjøper det engang! Men da skibet
var seilet sin vei kom fyrvogter Schøning en dag til kramboden
og spurte: Hvad var det for en liten damppram som har været
her et par ganger? Det har ført Hartvigsens barn til dåpen,
svarte jeg. Fyrvogteren smilte på sin visne måte og sa: Å hvor
den mand møies med å bli av med sine skillinger! Hartvigsen
kommer kanske til å kjøpe skibet, sa jeg. Da rystet fyrvogteren
på hodet og svarte: Nei lat ham nu kjøpe grøt først!
Og heller ikke syntes Hartvigsen nu å ville fremture længer
som den dumme og rike mand med sine penger. Han skrytte
svært med den store begivenhet han hadde foranstaltet; men
han lot ikke længer sin konto på kramboden og bryggen stå
åpen for hvemsomhelst. Jeg hørte ham si en dag til en kone
som bad om varer: Kaffe og den slags og likeledes tøivarer det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
