Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
i rette øieblik, da vi slukte lampen. Slik er det. Du vilde bare
hidse mig. Du hadde din pike til å vogte på dig.
Vær nu fornuftig. Å det blir så sent, lat os gå.
Nei jeg drak visst formeget tilslut deroppe, nu snakker jeg
ikke klart.
Han hadde bare brevet i hodet og talte videre om det:
For ellers behøvet du jo ikke å gjøre et brev fra din mama
til en slik hemmelighet. Nu ser jeg det hele. Du vil gå, sier du.
Ja gå De, frue. Godnat, frue. Min sønlige hilsen.
Han bukket og blev stående med flir om munden.
Sønlig? Javel, jeg er gammel, sa hun tilbake og kom i stærk
sindsbevægelse. Du er så ung, Hugo, det er sandt. Og jeg har
kysset dig fordi du var så ung. Men jeg kunde ikke være din
mor, nei men jeg er bare meget, meget ældre end du. Men
aldeles gammel er jeg ikke, det skulde du få se hvis —. Men
jeg er ældre end Elisabet og alle andre. Hvad er det jeg sier?
Aldeles ikke. Jeg vet ikke hvad årene ellers kan ha gjort ved
mig, men de har ikke gjort mig gammel. Vel? Synes du det?
Hvad vet du om den ting?
Neinei, sa han vikende. Men er det da nogen mening i dette.
Her går du unge menneske tiden lang og har ikke andet å be-
stille end vogte på dig selv og få andre til å gjøre det samme.
Og Gud skal vite at du har lovet mig noget, men det betyr ikke
stort for dig, du gjør dig til av å tøve mig bort og baske mig
ned med dine store hvite vinger.
Store hvite vinger, sa hun hen for sig selv.
Ja. Du kunde ha store røde vinger. Se nu her hvor vakker du
står her og ikke er til nogen ting.
Å jeg har visst drukket formeget. Jo sandelig er jeg til mange
ting! Pludselig tar hun hans hånd og trækker ham nedover
trinnene, jeg hører hende si: Hvorfor skulde jeg bry mig om
det? Indbilder han sig at Elisabet er så meget bedre?
De kommer op stien til lysthuset. Her besinder hun sig og
stanser.
Nei hvor går vi hen? spør hun. Haha, vi er gale. Du skulde
ikke tro at jeg var gal, vel? Det er jeg heller ikke, det vil si jo,
nu og da. Døren er låset, kom så går vi herfra. Hvad er det for
en strek å låse døren når vi skal ind!
Fuld av bitterhet og mistanke svarer han hertil:
Nu fusker du igjen. Du visste godt at døren var låset.
Nei du skal ikke tro så elendig om mig hele tiden, hører du!
Men hvorfor skal han låse så godt av og ha huset alene? Jo jeg
visste at døren var låset, derfor gik jeg hit med dig. Jeg tør ikke.
Nei Hugo, jeg vil ikke, du skal tro mig. Er du gall Kom tilbake!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
