Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Hun tok igjen hans hånd og vilde vende om; de stred litt
med hverandre, han vilde ikke følge. Så slog han overmægtig
begge armer om hende og kysset hende flere ganger. Hun gav
sig mere og mere, mellem hvert kys talte hun avbrutte ord:
Jeg har aldrig kysset nogen fremmed mand før, aldrig. Ved
Gud, du skal tro mig. Jeg har aldrig kysset —
Nei nei nei, svarer han utålmodig og får hende skridt for
skridt med.
Ved lysthuset slipper han hende et øieblik, svinger akslen
tungt ind til døren og sprænger den for anden gang. I næste
skridt er han ved hendes side igjen. Ingen av dem taler.
Endnu i døren gjør hun motstand, hun holder sig fast i kar-
men og vil ikke slippe:
Nei jeg har aldrig været ham utro, jeg vil ikke, jeg har aldrig,
aldrig —
Han rykker hende ind til sig, kysser hende et minut, to
minutter, tungt og uten avbrytelse, hun bugner bakover i
ryggen, hendes hånd gir sig på karmen. Så slipper hun taket. —
Det strømmer en hvit skodde for mine øine. Så — nu er de
der. Nu folder han hende ut. Nu tar han og gjør det gode med
hende —
En bedrøvelig mathet og hvile lægger sig over mig, jeg har
det så pinsomt og alene. Det er sent, mit hjærte har kvæl-
det sig.
Midt i den hvite skodde ser jeg en hoppende figur: det er
Ragnhild som kommer fra buskerne. Hun springer med tungen
utstukket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
