Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
talte Grindhusen pludselig, han fandt en sau som det ikke var
eiermand til. Fandt han sauer i skogen? Her oppe! svarte han
og pekte. Han hadde hat kjøt om søndagerne langt utover
vinteren av den sau. Nu hadde han folk nok i Amerika, det
kom ikke an på det, børn som var gifte og sat godt i det. De
sendte ham litt til hjælp de par første år, siden hadde de ikke
sendt noget, nu var det snart to år siden nogen av dem hadde
skrevet. Åja det var slikt slag med ham og konen som var gamle!
Grindhusen faldt i tanker.
Det suser mat i skogen og fra elven som om millioner av
ingenting strømmer og strømmer. Her er ingen fugler og ingen
hoppende dyr; men når jeg vælter en sten op kan jeg finde et
lite kryp under den. Kan du begripe hvad slike små lever av?
sier jeg. Hvad for slags små? spør Grindhusen; det der, det er
bare maur og slikt! Det er en billeart, sier jeg, lægger man den
på en torve og vælter en sten over så lever den. Grindhusen
svarer: Det kan hænde det! men han tænker ikke et øieblik på
hvad jeg har sagt. Så fortsætter jeg min tankegang for mig selv:
men slipper man også en maur under stenen så vil det om en
kort stund ingen bille være mere.
Og skogen og elven suser videre, det er en evighet som enes
med en anden evighet om noget. Men i stormene og i tordenen
da er de kommet i krig.
Jamen er det så, sier Grindhusen endelig, det blir to år den
I4de august siden jeg fik siste brevet. Det var et fint fotografi
indi, det var fra Olea, hun bor i Dakota som de kalder. Det
var et gromt fotografi, men jeg fik ikke solgt det. Åja det blir
vel en råd med Guds hjælp! sier Grindhusen og gjæsper. Hvad
var det jeg skulde sagt, hvad har du for dagen?
Det vet jeg ikke.
Men Grindhusen ser mistroisk på mig og mener at jeg bare
ikke vil fortælle ham det.
Jaja det kan være det samme også for mig, sier han. Jeg spurte
bare slik.
Så forsøker jeg å gjætte på en løn for å tilfredsstille ham:
Jeg får vel et par kroner, to tre kroner?
Åja det gjør nok du, svarer han misundelig. Jeg får ikke mere
end som to kroner jeg som er gammel fløter.
Men nu blir han visst rædd for at jeg skal bringe hans mis-
fornøielse videre, han begynder å skryte av ingeniør Lassen, at
han er en så og så bra mand i alle henseender, han vil nok ikke
gjøre mig uret. Var det likt sig! Han har været som en far for
mig, det skal jeg si på ham.
Ingeniøren far for Grindhusen! Det lydde så løierlig i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
