Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- En vandrer spiller med sordin (1909)
- V
- VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Så]
gamle tandfattige mund. Jeg kunde visst ha fåt et og andet å
vite om ingeniøren av denne mand, men jeg spurte om intet.
Han talte ikke på at jeg skulde komme nedover til byen?
spurte Grindhusen.
Nei.
Stundom sender han bud på mig og da er det ikke noget
videre han vil, men han vil bare snakke litt med mig. En sers
staut kar!
Det kvælder. Grindhusen gjæsper igjen, kryper ind i koien og
lægger sig.
*
Om morgningen rensket vi soppen. Ta og følg med et stykke
til opover! sier Grindhusen. Og jeg fulgte. Efter en times gang
så vi huser og jorder av en fjældgård opi skogen. Ved en ide-
forbindelse kom jeg til å tænke på sauen.
Var det her på lag du fandt sauen? spør jeg.
Grindhusen ser på mig.
Her? Neida. Det var langt herfra. Det var på grænsen imot
Trovatn.
Ligger ikke Trovatn i nabosoknet?
Joda. Så det er evig langt herfra.
Men nu vil ikke Grindhusen ha mig med længer og han stan-
ser og sier tak for følget. Jeg kunde gjærne bli med til gården,
indvender jeg; men Grindhusen vil ikke engang indom gården,
det var et sted han aldrig gik til. Og nu hadde jeg bare dag og
vei til byen.
Så vendte jeg om og gik den samme vei jeg var kommet.
VI
Det var ikke noget til arbeide jeg hadde fåt og det tilfreds-
stillet mig ikke. Det var å gå og gå langs elven opover og ned-
over og renske småsopper og gå videre. Og efter hver tur var det
å havne på mit logihus i byen igjen. Jeg hadde i denne tid bare
en mand å snakke med: drageren eller gårdsgutten i ingeniørens
hotel, en svær kar med barneøine og med nogen næver som
kunde gripe nøiagtig elleve tommer. Han hadde faldt og slåt
sig i hodet da han var liten, fortalte han, så han var ikke blit
til nogen ting i dette liv uten til å trække og bære tungt. Med
ham snakket jeg nu og da, ellers med ingen i byen.
Ja den lille by!
Når elven er stor går det et brølende sus midt igjennem byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 19:55:57 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-5/0349.html
