Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
det kan lægge sig et par hundrede tømmertylvter på ett sted
i elven. Men går alt godt kan fløterne løse dem igjen på en
rimelig tid. Går det galt kan også en ulykkelig fløter følge med
nedover fossen og ned i døden.
Det er ti mand med båtshaker på soppen, alle mere eller
mindre våte av å ha været «nedi». Formanden utpeker den
tømmerstok som står for tur til å løses; men undertiden kan
vi oppe fra broen mærke at det er dissens i fløterlaget. Vi kan
intet høre i denne larm, men vi ser at det divideres om å løse
en ganske anden stok først, en erfaren fløter har git sig til å
mukke. Jeg som kan hans sprog synes å høre ham si seigt og
sindig: det står på om vi ikke må ta den først! Ti par øine
kastes da på den nye stok og følger dens løp ind i et sjurrede
av andre stokker; blir det enighet slår ti båtshaker ned i den.
I dette øieblik står båtshakerne som strænger på en harpe ut fra
stokken, det ropes av alle mand: hå! det hales og stokken glir
et stykke frem. Nyt tak, nyt rop og stokken glir atter et stykke
frem. Det er som ti maurer om en kvist. Tilslut seiler stokken
nedover fossen.
Men det er stokker som er næsten uryggelige og dog kan det
mangen gang være en slik stok og ingen anden som først må
løses. Fløterne deler sig da rundt om den og borer sine båts-
haker ned i den hvorsomhelst den kommer tilsyne i sjurredet,
nogen haler, andre skyver på; er den tør blir den overskvættet
med vand for å gjøre den glat. Og båtshakerne står ikke længer
regelmæssig som harpestrænger ut fra stokken, men ligger over
den i alle retninger på kryds og tværs som en spindelvæv.
Iblandt kan vi høre fløternes timandsrop dagen lang fra
elven, bare avbrutt av måltiderne, ja iblandt kan vi høre det
i mange dager i træk. Så trænger pludselig en anden lyd til vort
øre, det høres øksehugg: en djævel av en stok kan ha lagt sig så
forkjært at den ikke kan hales ut og dog binder den hele sop-
pen; da må den kappes. Det behøves ikke mange hugg, det
umåtelige tryk som hviler på den knækker den snart, det mæg-
tige sjurrede gir sig og begynder å svinge. I dette øieblik holder
alle fløterne inde og står bare og vogter sig: løsner den del av
soppen de står på må de være snare som katter og komme sig
over til et sikrere sted. Deres arbeide huser hver dag og time
sin frygtelige spænding, deres liv eller død avhænger av
dem selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
