Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
han vilde her i byen. Så bad hun ham om å avskedige en mand
som hun hadde fåt imot, det var vel en av fløterne. Og det
lovet han.
Så var det jo ingen ting, sa kjøpmanden.
Men den handelsreisende hadde sikkert hørt mere end han nu
skjøttet om å komme med, han så slik ut.
Og mærket jeg ikke selv, at ingeniøren var forandret? Han
som hadde talt høit og lykkelig på stationen den første dag
kunde nu tie ganske hårdnakket når han en enkelt gang tok
fruen med på broen, jeg så godt at de begge to bare stod og
stirret hver for sig. Gud i himlen, kjærligheten er et flygtig stof!
I førstningen var alt godt. Hun sa vel som så: hvor her er
morsomt å være, elven og fossen er så store og suset så underlig
og her er en liten by med gater og mennesker og her er du!
Og hertil svarte så han: Ja og her er du! Å hvor de var make-
løse for hverandre! Men så ble de mætte av alt det gode, de
overdrev, de gjorde kjærligheten til en vare i meter, så dumme
var de. Mere og mere gik det op for ham at det tok en gal ven-
ding; byen var så liten og kusinen en fremmed, han kunde ikke
vedbli å være hendes stadige kavaler, de måtte løsrive sig litt
fra hverandre, de måtte kanske iblandt — bare en sjælden gang,
skjønner du! — spise til forskjellige tider ved hotellets bord.
De handelsreisende sat vel ellers og tænkte sit om denne fætter
og kusine. For husk på, det er en liten by! — Og hun — nei
hvor hun ikke kunde forstå det! Byen var jo ikke mindre nu end
i begyndelsen? Nei, min ven, det er du som har forandret dig!
Skjønt det nu var kommet godt med regn og fløtningen gik
strykende begyndte allikevel ingeniøren å ta småturer opover og
nedover elven. Det så ut som om han helst vilde være hjemme-
fra, han hadde også et rigtig forgræmmet ansigt i den tid.
En dag bad han mig gå op til Grindhusen og hente ham ned
til byen. Er det ham som skal avskediges? tænkte jeg; men fruen
har jo ikke set Grindhusen for sine øine siden hun kom? Hvad
har han gjort hende?
Jeg hentet Grindhusen til byen, han mældte sig straks og
ingeniøren tok på sig og gik med ham ut. De forsvandt opover
elven.
Senere på dagen kom Grindhusen til mit logishus og vilde
gjærne fortælle, men jeg spurte ham om intet. Om kvælden fik
Grindhusen brændevin av fløterne, og han begynte å meddele
sig: Hvad var det for et søskendbarn fløtningsinspektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
