Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
hadde fåt til sig? skulde hun ikke snart reise igjen? Det visste
ingen; hvorfor skulde hun reise igjen? Det er bare idelig fanteri
og fordærvelse med slike søskendbørn, erklærte Grindhusen.
Det var meget likere at han tok til sig den som han skulde gifte
sig med, og det sa jeg til ham! Sa du det til ham? spurte nogen.
Ja det gjorde jeg; jeg sitter og snakker med inspektøren akku-
rat som med en av dere, sa Grindhusen og brisket sig i sin gode
stemning. Hvad tror dere han sendte bud på mig for? Dere
kunde ikke gjætte det om dere sat til imorgen tidlig. Jo han
sendte bud på mig for å snakke med mig. Bare for å snakke med
mig. Ikke for det, han har gjort det før også, men nu gjorde han
det også. Hvad snakket han med dig om? blev det spurt. Grind-
husen gjorde sig tung og dyr: Å jeg er vel ikke så dum at jeg
ikke kan snakke med en mand. Og heller ikke er jeg så motstri-
dig i munden, såvidt jeg vet. Du har råd for et og andet du,
Grindhusen, sa inspektøren til mig, og der har du to kroner!
sa han. Akkurat så sa han. Og tror dere mig ikke så ser dere her
tokronen. Her er den! Men hvad snakket dere om? ropte flere
på en gang. Det skal visst ikke Grindhusen fortælle, sa jeg.
Det gik op for mig at inspektøren måtte ha været fortvilet og
utpint da han sendte mig efter Grindhusen. Han var så lite
gammel i verden, kom det noget iveien savnet han straks en å
meddele sig til. Nu gik han hver dag nedslåt omkring og hadde
medlidenhet med sig selv, det var som om han vilde la alle for-
stå hvilken sorg Gud gjorde ham ved ikke å la ham få drive på
med lystigheter. Denne sportsmand med den utstående bak var
jo bare et vrængbillede av en ungdom, en gråtende spartaner.
Hvorledes hadde hans opdragelse været?
Å hadde ingeniøren hat alderen vilde jeg ha fundet mange
undskyldninger for ham; nu hatet jeg ham vel for hans ungdom.
Hvad vet jeg! Men jeg syntes at han var et vrængbillede.
Grindhusen så på mig da jeg hadde sagt mine par ord og alle
de andre så på mig.
Det kan gjærne være at jeg ikke skal fortælle det, sa Grind-
husen og føiet sig.
Men fløterne gjorde ophævelser:
Hvorfor skal han ikke fortælle? Vi har ikke tænkt å bringe
det videre.
Nei, sa en anden. Men du er kanske selv av dem som sladrer
og poster til inspektøren.
Nu fik også Grindhusen mere mot og sa:
Jeg sier det jeg vil, umak dig bare ikke du! Jeg fortæller
akkurat mætta mi. Ja. For jeg sier ikke andet end som sandt er.
Og hvissåfremt du vil vite det så kommer nok inspektøren til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
