Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
hidse sine kamerater op. Selv Grindhusen gjorde som de andre
og prøvet å ærgre mig.
Arme Grindhusen! Han gik nu i en evig bakrus og kunde
ikke komme ut av den mere. Han hadde en gang til hat en sam-
menkomst med ingeniør Lassen, de var vandret opover elven
som den første gang og hadde sittet og pratet en time; da Grind-
husen kom tilbake fra denne tur viste han frem en ny tokrone
som han hadde fåt. Og så var han blit fuld igjen og hadde
brautet med ingeniørens tillit. Også i kvæld var han stor og
mægtig, han var som en overvintret ishavsfarer, han krøsset ikke
kongen.
Kom og sæt dig, sa han til mig.
Jeg satte mig.
Men et par av fløterne vilde ikke ha mig i selskapet og da
Grindhusen mærket det slog han om, han vilde ærte mig og
åpenbare mere om ingeniøren og hans kusine:
Er du blit skeia? spurte han mig og blinket samtidig til de
andre at nu skulde de være opmærksomme.
Ja, sa jeg.
Nå! Det visste jeg for mange dager siden, men jeg sa ikke
noget. Jeg tør si at jeg visste det før nogen anden i hele verden
av os her, men sa jeg en tøddel? Inspektøren han spurte mig
og sa: Giv mig et råd, Grindhusen, sa han, og det er om du vil
være her nede i byen en stund istedetfor den andre manden som
jeg vil skeie, sa han. Ja det kommer sig bare an på hvad inspek-
tøren befaler mig i så måte, sa jeg. Og akkurat de ord svarte jeg
ham, hverken mere eller mindre. Men sa jeg en tøddel?
Er du blit skeia? spurte en av fløterne også.
Ja, sa jeg.
Men hvad som angår det søskendbarnet da spurte inspek-
tøren mig om hende også, vedblev Grindhusen. For han tar mig
med på råd om alt ihop. Og nu siste gang vi var opmed elven
da slog han sig i knæet over hende. Ja. Så kan dere selv gjætte
på til imorgen tidlig. Gromt skal hun ha det med mat og drikke
og alle ting, det er store penger hver uke; men hun reiser ikke.
Tvil Ja det sier jeg bent ut.
Men nu lot det til å virke til det gode for mig i selskapet at
jeg var blit avskediget; nogen hadde kanske medlidenhet med
mig, andre glædet sig vel over at jeg nu blev borte. En av flø-
terne vilde skjænke mig av sit brændevin og han ropte på piken
efter et glas — et aldeles rent glas, forstår du! Selv Henrik bar
ikke nag til mig mere, men klinket med mig. Og vi blev sittende
der en lang tid og tulle.
Men nu skal du gå efter pengene dine, sa Grindhusen til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
