Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
Inspektøren han vil visst ikke komme til dig med dem, hørtes
det ut for. Han har nogen penger hos mig, sa inspektøren; men
han tror kanske at jeg skal komme med dem og be ham værså-
god, sa han.
VIII
Men ingeniøren kom allikevel og bad mig værsågod, bedre
skulde det ikke gå. Forresten var det en seir jeg ikke hadde søkt
og det var ikke noget ved den.
Ingeniøren kom til mig i logiset og sa:
Jeg ber dig være med mig hjem og få pengene dine. Og så
kom det et brev til dig nu i posten.
Da vi steg ind på ingeniørens kontor stod fru Falkenberg der.
Jeg blev meget forbauset, men bukket og blev stående ved
døren.
Værågod sit! sa ingeniøren, han gik til bordet og fandt mit
brev. Værsågod! Nei sit ned og læs brevet, jeg skal bare regne
sammen din løn imens.
Ja selv fru Falkenberg pekte til en stol for mig.
Hvorfor så de begge så spændte ut? Og hvorfor var det nu
høflighet og værsågod for hvert andet ord? Jeg skulde straks for-
stå det: brevet var fra kaptein Falkenberg.
Vil du låne den? sa fruen og rakte mig en papirkniv.
Et kort og godt brev og intet andet, begyndelsen endog litt
spøkefuld:
Jeg var reist fra Øvrebø før han hadde tænkt og jeg var ial-
fald reist fra mine penger. Hvis jeg hadde fåt det indtryk at
han var i forlegenhet og ikke kunde betale mig før til høsten,
så det var derfor jeg hadde forlatt ham så pludselig, da håpet
han jeg indså at jeg hadde tat feil. Og nu vilde han be mig
meget om å komme tilbake til ham med det første hvis jeg ikke
var bundet andet sted. Han skulde ha sine huser og bygninger
malet, senere kom høstonnen og tilsist vilde han sætte pris på
å få mig i tømmerhugsten. Nu står alting vakkert her, akrene
høie og engene tykke! Jeg ber dig svare mig snarest mulig på
dette brev. Venligst, kaptein Falkenberg.
Ingeniøren var færdig med opgjøret, han vendte sig på stolen
og så bort på væggen; så lot han som om han kom på noget og
vendte sig raskt ind til bordet igjen. Det var bare nervøsitet.
Fruen stod og så på sine ringer, men jeg hadde en følelse av at
hun i smug hadde iagttat mig hele tiden. Hvor de var op-
skræmte begge tol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
