Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
som rislet og reiste nedover de frosne grener. Det var som å høre
en liten kilde. Så suset himlen og jorden igjen. Det la sig en
mildhet over mig, en sordin på alle mine strænger.
Lars Falkenberg vilde vite hvor jeg kom fra og hvor jeg
skulde hen. Bækken? Vandbassinet? Det var noget fanteri alt-
sammen, menneskene kunde bære vandet selv. Kapteinen han
indførte så mange nymotens opfindelser og høstpløininger og
greier at han gladelig røk op en dag. Rik avling, sa de. Jada.
Men de betænkte ikke alle utgifterne med en maskine til hver
ting og flere mand til hver maskine. Hvad hadde ikke Grind-
husen og jeg kostet i sommer! Og hvad hadde han ikke selv
kostet i høst! I gamle dager var det rikdom og musik på Øvrebø,
den som har været indi stuen der og sunget — jeg vil ikke
snakke om det! sa Lars. Og nu er det snart ikke mere en stor
stok 1 skogen.
Men om nogen år er det like fuldt igjen.
Nogen år? Mange år, husk på det. Ånei far, det er ikke bare
å være kaptein og kommandere rr— så står det der! Og ikke er
han ordfører længer og jeg ser aldrig et menneske som kommer
og spør ham om et lite råd i alskens henseender —
Så du kapteinen nedenfor? Var han kommet nu? avbryter jeg.
Nu kom han. Han så ut som et benrangel. Hvad var det jeg
tænkte på — når reiser du?
Imorgen, sa jeg.
Alt imorgen! Lars blev fuld av velvilje og levvel til mig og
hadde ikke trodd jeg skulde avsted så snart.
Det er på vonen om jeg ser dig mere denne gangen da, sa han.
Men nu vil jeg si dig ett at du skulde ikke fante bort mere av
livet dit og aldrig være et sted forgodt. Det vil jeg si for siste
gang her på veien, husk på det. Det er nok ikke så rart jeg har
det; men jeg vet ikke så mange av vore gelikere som det er
likere med heller, og slettes ikke med dig. Jeg har da tak over
hodet, det har jeg. Kone og børn, to kuer — en høstbær og en
vårbær — og så en gris, det er hele min eiendom. Så jeg vil ikke
skryte av det. Men tæller vi nøie så har jeg da et bruk også,
slikt det er.
Det står ikke på med dig som er kommet så godt ovenpå,
sier jeg.
Lars blir endda mere venlig ved denne anerkjendelse, han vil
mig vel til det ytterste og sier:
Det er ikke nogen som kunde være mere ovenpå end du selv,
hvad det angår. For både har du godt for altslags arbeide og
skrive og regne kan du også. Men det er din egen skyld. Du
kunde gjort som jeg sa til dig for seks syv år siden og tat en av
de andre pikerne på gården som jeg tok Emma og slåt dig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
