Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - Efterskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
gjenklang i mig, klippen har igjen løsnet andre klipper, det
kommer et skred, det tordner nedover fjældet med sten og sne
og jord, det ryker efter det vældige tog. Gråstenstrømmen synes
lodden, den skyver sig selv og flår med sig, mylrer, strønmer,
strømmer, fylder en avgrund i dalen — og stanser. De siste stener
siger langsomt til ro, så er det ikke mere, tordenen tier derute
og i mit indre ånder det bare som en langsomt dalende bas.
Så sitter jeg igjen og hører på suset i skogen. Er det Ægæer-
havet som ligger og lyder, er det havstrømmen Glimma? Jeg blir
svak av å sitte og lytte, erindringer vælder op i mig fra mit liv,
tusen glæder, musik og øine og blomster. Det er ingen herlighet
til som suset i skogen, det er som å gynge, det er som galskap:
Uganda, Tananarivo, Honolulu, Atacama, Venezuela —
Men det er vel alle årene som gjør mig så svak og det er mine
nerver som ligger i mig og lyder med. Jeg reiser mig og stiller
mig ved nyingen for å komme over det, jeg kunde forresten tale
litt til ilden, holde en tale mens nyingen dør. Jeg står i et ildfast
hus og her er god akustik. Hm.
Da mørkner det hos mig i hulen og elgskytteren kommer
igjen med sin hund —
Det begynder å fryse på mens jeg vandrer hjemover igjen til
min tømmerkoie, frosten kraver snart alle moer og myrer og
gjør det let å gå. Jeg driver sagte og likegyldig frem med hæn-
derne i lommen. Det haster ikke med mig, det er det samme
hvor jeg er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
