Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
og så hende komme, så hendes kjøresvend blotte hodet og
hjælpe hende ut, så hende skride ind gjennem døren og op
gjennem kirkegulvet, helt op til godset Segelfoss’ stol. Dette
skete hver teatersøndag.
Hun blev taknemmelig mot manden for den medlidende om-
tanke han skjænket det elendige gudshus, hun kom kanske
også i en meddelsom stemning, hun begyndte å fortælle ham
noget, å antyde en mulighet — ja det var forresten aldeles
sikkert, nu kunde hun si det —
Han snur sig brat om imot hende og ser på hende, bare ser.
Det arbeider i hans øine, i hans krop, det er forundring, det
er feilhørsel, en utrolighet. Hvad — efter så mange års samliv
— hørte han ret?
Fruen nikker og svarer at jo, det var sandhet. Og derfor
hadde hun været så irritabel dengang ved kværndammen —
Irritabel, De? Hvad er det De våger —?
Min Gud, nei, jeg mener — Men hvad synes De så om det,
om at det er så? Jeg har ikke kunnet si det bestemt før, men nu
kan jeg si det.
Gud velsigne Dem — det vil si — hm min største oplevelse.
Adelheid, det glædet mig forresten ikke at kirketaket falder ned.
Nei, jeg ber Dem undskylde —
Hold op! De understår Dem fremdeles, i et øieblik som dette,
en situation — kortsagt —
Han kunde ha sunket ned gjennem gulvet, forvirringen tvang
ham mot døren, han åpnet den og gik ut. Han blev borte
en lang stund, fruen hørte ham gå op i biblioteket og vandre
rundt der. Så kom han tilbake:
Undskyld at jeg ikke kan glemme kirken. Det er et spørs-
mål om ikke hele huset — jeg mener i næste storm — det er
livsfarlig. Og desuten er det en skam for os, for hele godset.
Hvis De vilde overlate det til mig — jeg forstår mig litt på
tegning, jeg kunde tegne en ny kirke og De late den opføre.
De har tømmer nok, De har mange bygningsfolk, Severin,
Bertel i Sagvika, Ole Johan. Mærk mine ord, i førstkommende
vestenveir — det er desuten ikke værdig, vi er ikke bare to læn-
ger, det blir snart flere av os. Hvad mener De så? Jeg vilde
selvfølgelig ta hensyn til akustiken, til Deres sang, en fri bane
for Deres røst gjennem hele kirken fra Deres stol. Hvis De
vilde tillate mig å hitkalde sørfra den fornødne faghjælp til
folkene —
Ja tak, Willatz, hvis det er Dem mulig.
Mulig? Koster mig et ord. Tillat mig forresten .å takke Dem
fordi — for det hele!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
