Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Motgang gjorde denne mand kjølig, men nu var det ikke
motgang, det var noget nyt, et held, en velsignelse. Han for-
bandt med begivenheten en besynderlig forestilling om for-
mue, ja om ren indtægt, hvorledes hang det sammen? Og hans
søstre som han ikke hadde set siden de blev så svenske — og
hans mor som ikke kunde leve i misére, men var reist, hvad
måtte hun nu si! Hun hadde sandelig som en rotte forlatt
et skib som ikke sank.
Løitnanten tok og satte sin ring over på høire hånd igjen
hvor den hørte til, han hadde i nogen tid gåt med den på
venstre. Dette at han skiftet ringen om på forskjellig hånd
skulde tyde på at han tænkte meget og vilde minde sig om et
eller andet av vigtighet. Det skete altid så stille og ubemærket,
ingen visste hvorfor han gjorde det, men han visste det kanske
selv.
II
Løitnanten får en underlig vane, han skifter støvlerne av sig
og tar tøfler på når han har ærend op i anden etage av huset.
Javel, de var ikke bare to længer, de var allerede så godt som
tre, skulde han tillate sig å gå med støvler på føtterne oppe
blandt humanisterne når fruens stuer lå like nedenunder? Det
var to store murede trapper på Segelfoss, herren og fruen hadde
fra tidligste tid hat hver sin indgang, nu nyttet Iløitnanten høvet
til å efterse fruens trappe ordentlig, å cementere påny alle
fuger som hadde løsnet sig. Da det kom frost påså han også at
det ikke blev liggende is på trinnene.
Men han irriterte damen derinde så hun vred sig i klærne:
De kunde finde på noget nyttigere, sa hun, De har mange folk
i arbeide ved kværndammen.
De arbeider, svarte han, de kjører sten og murer, retnu er de
færdige. Det minder mig om at Deres ene vognhest blev brukt
en dag.
Hvorfor det?
Uloves, uten mit vitende. Og hesten blev halt.
Naturligvis.
De kan altså ikke bruke den til kirke.
Hun hadde tænkt å bruse op, men holdt sig. Skade! sa hun
bare. Så går jeg tilfots.
Denne utvei kom ham ubeleilig. Han hadde håpet å få fruen
til å indstille sine kirkebesøk til alt var over ialfald, til efter
begivenheten; den kirken forekom ham mere faldefærdig nu
end nogensinde.
De kunde ta en anden hest, sa han motvillig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
