Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Ophold.
Hun går op sent på kvælden og kommer ned igjen om en
stund. Om en god stund.
Ophold.
De finder det visst ikke så påfaldende som jeg; ellers vilde
De si noget.
Jeg tier, svarer herren, fordi De ønsker det. Ellers vilde De
ikke overvælde mig så. De gjør mig stum.
Fruen ler en høi latter:
Gjør jeg Dem stum?
Næsten stum. Det overvælder mig at jeg har været så klodset
i valget av kjøkkenhjælp til jomfruen. Piken gjør altså ikke sit
arbeide?
Fruen svarer ikke, hun tænker. Begge tænker, begge ruster sig
igjen. Fruen opgir det og spør:
Ønsker De å si mig noget mere?
Nei. .... Jeg banket på hos Dem for en ukes tid siden.
Jeg var optat, jeg bad Dem undskylde mig.
Jeg banket på hos Dem for tre uker siden. Jeg banket på
iår, ifjor, jeg bad om en samtale, nogen minutter.
Jeg bad Dem hver gang undskylde mig.
Herren bukker og blir stående.
Og jeg ber Dem undskylde mig! sier fruen for å gjøre det
rigtig vel og ser på ham.
Herren misforstår hende. Hvorfor stod han så her? Han
gjorde jo fruen urolig, hun frygtet kanske for noget, hun vilde
komme ham i forkjøpet, derfor sa hun: Og jeg ber Dem
undskylde mig!
Da ler herren, haha, sier han. Det er en ytre lyd, munden
gjør sin åpning, strupen sit tryk, det blir til en latter. Så går
herren, så går han ut av huset, over gården, til stalden, får sin
hest og stiger i sadlen. Gjør herren.
Hvor de begge spræller! Fruen spræller også, det er vel ikke
større følelsen i hende for den mand som nu gik ut, ikke nogen
overdreven ømhet mere, slik ser det ut. Det er uforståelig, han
er jo hendes mand, og skal man ikke holde av sin mand! Det
er et lite godt sted ved vinduet, der står hun og ser ut til han
er ridd bort, så synes hun tryg. Det er en nøkkel i hendes dør,
den vilde hun kanske ikke miste for en nøkkel av guld, hun
pleier å bruke den, å vride den om på indsiden av døren.
Det er så uforståelig altsammen. Hvad hadde han gjort
hende? Var det samlivet overhodet som bydde hende imot, va-
nen, skammeligheten? Kanske hans lange hænder, hans ånde?
Hun går til sit skrivebord og skriver, det er betragtninger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
