Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Man hænger ikke bjælde på en Willatz Holmsen selv for lek.
Hvor De tar på veil sier fruen. Når jeg tillater det så kan
altid De.... Kom, lille Moritz, så går vi ind.
Åjo det blev til en liten uenighet igjen, litt munter friktion.
For en masse av nålstik mellem dem, altfor mange! Somme op-
trin kunde være kostelige, hver sætning stod og sprikte med
nåler.
Nå, nu var de alt begyndt å spille derinde. Fruen lærte søn-
nen op til å læse og spille og være hende til idel glæde; stun-
dom tegnet de også med farveblyanter, stundom sang de små-
vers; gutten hadde let for til alt. Å i det hele tat var han en
himlens gave i huset, lille Willatz i blå fløils jakke og broderet
krave utover akslerne.
Når så løitnanten kom ind til bordet hersket en jævn venlig-
het igjen og en utsøkt høflighet.
Ingen strid mere, ingen nålstik; striden var endt av mangel
på godt raseri. Men i disse fredelige stunder ved bordet var
jo heller ikke lille Willatz nogen Moritz mere; langtfra. Morn
enten undlot å nævne ham ved navn eller hun kaldte ham bent
frem Willatz som hun skulde. Og taknemmelig over denne
imøtekommenhet sat jo heller ikke Iøitnanten da og bare skrek
Willatz og Willatzz Min ven, sa han heller, gutten min, sa
han heller og omgik hans navn.
Men derfor gav løitnanten ingenlunde kjøp. Han utryddet
Moritznavnet nårsomhelst han en sjælden gang hørte det av
pikerne eller jomfruen.
Undskyld, jomfru, sa han, hvem er det De taler om? Hvem
er Moritz her på gården? Er det min søn Willatz Holmsen De
mener?
Undskyld, svarte hun, fruen har — undertiden sier fruen
Moritz.
Fruen forsnakker sig bare. Ingen av os vil ha utnavn på
gutten.
Dermed nikker Iøitnanten og går.
Med det samme, jomfru, sier han og snur sig om, Lars i
Sagvika har huset fuldt av voksne folk som ingenting gjør.
En datter av ham kommer her og spør om De kan bruke hende
i Marcilies sted.
Skal Marcilie reise?
Jeg har forståt det så.
Nå, og så kommer her en ny?
Hendes far har formange folk å fø på, sier løitnanten.
Han mistænker kanske jomfruen for å mene sit ved denne
tale, derfor lægger han på stedet til:
RANA BIBLIOTEK
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
