Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Æ—Æ—=EEEEEEEEEEEEEE
Al
læse, han retter hende ikke en eneste gang, det finder han
visst fåfængt; men han mærker godt at hun læser bedre og
bedre i bok, så hun øver sig kanske på egenhånd i mellem-
tiden. Han har indstiftet læsestunden ene og alene for sin egen
fornøielse. Slik en pascha, slik en egoist!
Han er vel ute over den alder da han kan gjøre regning på
kvindelig elskværdighet for sin egen skyld; men da han ikke
kan få den ellers i huset og han heller ikke kan helt undvære
den så kjøper han den hveranden kvæld av sin pike, sit ty-
ende? Slik. må det være. Man hjælper sig som man kan.
Trausernes skikke likner forøvrig de andre trakeres, læser
Marcilie i en oversættelse av Herodot, undtaken forsåvidt ved-
kommer nyfødte børn og døde. Når nemlig et barn fødes
opregner de ved denne leilighet forsamlede slægtninger alle
de ulykker som menneskenaturen er undergiven og veklager
over den sørgelige skjæbne som nødvendigen venter ham i
livet. Når en derimot dør tilkjendegir de sin glæde når de
steder ham til jorden og fryder sig over at han er så lykkelig å
være blit befriet fra så mangfoldige gjenvordigheter.
Hun læser videre at de øvrige trakere har for skik å sælge
sine børn på det vilkår at de ikke må forbli i landet. De våker
ikke over sine døtre, men sine hustruer derimot holder de
meget strængt, passer nøie på dem og kjøper dem meget dyrt
av deres forældre. De later tegn og mærker sætte på sig og
dette er hos dem et bevis på ædel byrd; :den som ingen slike
har ansees å være av lav byrd. I deres øine er intét så skjønt
som lediggang, intet så ærefuldt som leding og hærværk og
intet så foragtelig som akerbruk. Dette er deres mærkeligste
skikke —
Tiden går, Marcilie læser flittig, løitnanten har det. godt:
Nu og da kaster han blikket ut i værelset, det hænger et stort
speil på den motsatte væg, kanske søker hans øine dit, det er
muligens pikens nakke han vil se, kanske det fornøier pascha.
Eller kanske det er noget andet? Har det gåt op for ham at
hele situationen med denne læsende pike og Herodot er komisk
og gjør ham selv latterlig? Ingenlunde. Hvad han hadde fundet
på er ikke latterlig. Det faldt ham ikke ind. Han har det godt,
hans øine ser nu hit, nu dit, og han blinker rolig og venlig
med dem.
I dette værelse har han nu samlet mange av de småting
’som lille Willatz alt er vokset ifra, der er hans ursmå første
par sko av grønt saffianskind, en dukkemand av tøi, rangler,
kugler, sneller, furukongler. Et alfabet på pap er git plass
på væggen som om det var et dyrt maleri. Med alt dette for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
