Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
øie og med en ung pike til å læse høit for sig kunde sagtens
en mand i hans alder slå sig til ro.
Eller hvorledes?
Pascha reiser sig og Marcilie lukker boken, det behager ham
vel å ha avveksling. Marcilie lægger boken på plass og finder
frem et brætspil, rent ut sagt et dambræt med brikker. Var
det noget for en Willatz Holmsen! Så sætter de sig til å spille.
Men nu er det at piken Marcilie blir litt mere undselig end-
da. Løitnanten er så uhyre drevet, han gjør sit træk uten større
betænkning og når han bier på hendes sitter han og ser på
hende. Undertiden om kvældene når de har spillet og hun
kan være kommet til å slå øinene op har hun møtt hans. Var
nu det noget for en Willatz Holmsen!
De spiller nogen spil og han later hende vinde. Hvor hans
forestillingsliv må være pussig og småt under denne beskjæf-
tigelsel Gjør du det trækket der så vinder jeg! sier han. Hun
skvætter til og vil rette det, deres hænder kommer i vase, deres
ånde blandes; de spiller spillet ut, men han er visst litt gal,
han stønner. Et par brikker falder ned for ham og hun bøier
sig ned efter dem, nu — nu kunde bordet vælte, hans ansigt
var så urimelig arabisk.
Tak, det er nok! sier han og reiser sig.
Hun rydder væk og sætter på plass, hun går til døren og
neier.
Jaja, sier han. Hm. Og når Daverdana kommer imorgen så
si hende hvad hun har å gjøre.
a.
"Tak hende med herind og vis hende og lær hende op.
Ja.
Det er alt.
Det var siste kvæld med Marcilie.
Men mangen gang hadde pikerne nede i kjøkkenet under-
Lloldt sig med hverandre om disse læsekvælder i løitnantens
stue.
Hvad i alverden gjør de derinde? sier husjomfruen. Er det
ikke en raritet av dem!
Å husjomfruen hun er nu selv så fuld av raritét, og når hun
sier noget dristig får hun skjev mund av lutter lattertrang.
Hun er fra Vestlandet, er «over» tyve år og heter jomfru Kris-
tine Salvesen. Men Gud nåde jomfruen hvis løitnanten en dag
hører hendes dristighet!
, Tror du de sitter og ser på hverandre, sier hun.
* Marcilie sier at hun læser op av en bok, svarer den ene av
stuepikerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
