Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Jeg vil sætte mig her i spiskammerset og storhyle den dagen
—- eller er det om natten?
Det er om natten, den sorte nat.
Det var da kjedelig. For så kan jeg ikke vække nogen.
Kvinde, kvinde, du spaser med en sjæl som ligger på sit
siste! Jomfru Salvesen, ræk mig Deres hånd.
Gud, jeg vet ikke om —ja vent litt!
Jomfruen tørker sig ivrig.
Tak. Og farvel, jomfru Salvesen, far vel! Det ønskes av
mig.
ane) hr. konsul, tak for iår igjen.
Konsulen går, men snur om.
Det er sandt, jeg traf en mand ombord i båten på nord-
reisen —
Præsten? Det har De fortalt.
Var han præst? Det er ikke mulig.
De fortalte en historie om en præst.
Det er vel ikke mulig at han var præst? Fortalte jeg Dem
en historie? Det husker jeg ikke.
Om en præst med tre sønner. |
Nei den historie har jeg ikke fortalt. Den har De fåt av ham
som De har bortlovet Dem til, jeg aner at det er en aldeles
frygtelig historie. Tre sønner, altså løsbarn?
Nei Gud, konsul, De skal ikke få mig til å le slik! hyler jom-
fru Salvesen. |
Å hvor dere kvinder tumler med os mandfolk! sier kon-
sulen. Jeg traf en mand ombord i dampskibet som også kun-
de snakke med om det. Han hadde det lidenskabeligste og
sorgfuldeste ansigt jeg har set, og da skjønner De så tydelig
hvordan det var. En kvinde hadde ødelagt ham. Hvordan det
var gåt til? Jo, sa han, hun løi mig fuld, hun sa det var bare
mig. Men tilstut fandt jeg ut at jeg var en andens efterfølger,
sa han. Jeg Fredrik Coldevin svarte så skånsomt som jeg kunde:
Så måtte De lide svært? Åja, sa han, jeg led kolossalt. Men det
trøstet mig, at jeg blev en tredjes forgjænger, sa han. Nei Gud,
sa jeg Fredrik Coldevin og slog hænderne sammen, var hun da
et værtshus av kjærlighet? Værtshus? sa han og tænkte på det.
Herberge er det ord jeg vilde bruke, sa han. Vi elsket hende
alle og hun åpnet et herberge for os.
Dermed lager konsulen sig til å gå.
Det er godt De går nu, sier jomfru Salvesen, for ellers vet
jeg ikke hvad jeg hadde gjort. Hahaha, det er aldeles forfær-
delig, sa hun.
Nåda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
