Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Ja det sier jeg bent ut. Men slik er det, man kan altid være
litt rædd for det De vil fortælle, hr. konsul.
End kjæresten Deres da?
Kjæresten min?
Husk på præsten med de tre løsbarnene.
Hahaha, nei Gud, jeg vil ikke snakke mere med Dem.
Farvel, jomfru Salvesen.
Farvel. Velkommen til næste år!
Det daglige liv på Segelfoss ensomt og ensformig? Ikke nu
længer, det hørte fortiden til, Holmengrå hadde omlagt det.
Alle disse folk, alle hestene, murernes sang, mineskuddene,
gangspilviserne fra jægterne — alt dette virket forstyrrende og
ufint utover den holmsenske eiendom. Men i byerne da, tænkte
vel Iøitnanten for å trøste sig selv, der kan man være fornem
midt i larmen? Ja, men også der er man fornemmest i stilheten.
Se, her mylret nu hans egne folk og hester utover jorderne og
balet med slåtten og med indhøstningen; før om årene hadde
det været en stolt hær i arbeide under drengen Martins ledelse,
nu kom den bort i sværmen av fremmede.
Men noget for noget!
Dagen efter at Coldevins var reist træffer Iøitnanten piken
Daverdana og sier til hende:
Vi skal slutte med de kvældene. Vi skal ikke læse mere.
Daverdana er blek og rædd og mæler:
Jeg glemte det ikke igår aftes heller; men fruen skikket mig
efter skoene.
En tilfredshet flyr over løitnantens ansigt og han svarer:
Det var jeg som skikket dig. Vi skal ikke læse mere foreløpig.
Da Iøitnanten vil gå sier Daverdana:
Skal jeg — reise?
Nei, svarer han. Reise? Du er en flink pike, jomfruen har
bruk for dig.
Et godt ord av løitnanten hadde megen værdi, Daverdana blir
rød av glæde og finder sig i hans bestemmelse.
Løitnanten går videre. Alt var nu efter omstændigheterne
utholdelig for ham, han hadde penger i ryggen, en formue
sendt til Trondhjem på rente, han disponerte friere over sine
handlinger, han skiftet ikke ringen så ofte over på venstre hånd
som før. Nu kunde Adelheid besøke sit barndomshjem, hvad
ventet hun efter?
Å egentlig så han ikke gjærne at Adelheid reiste, hun kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
