Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja det var næsten så sørgelig som det kunde være, sa fruen
med tårer i øinene. Og det kunde heller ikke andet end krænke
mig. Men det får så være.
Naturligvis hadde han vel allerhelst vist sig ustyrlig igjen
nu, den påståelige mand, for han smilte skjevt og hans skalle
syntes å svede jærn. Han bad hende bare huske sig om:
Har De møtt avslag?
Nu har jeg aldrig —! har jeg ikke det? Er jeg ikke to ganger
blit avvist? Sa De ikke at det skulde ikke være mere?
Ophold.
Hm. Ikke for å forhøre Dem, men var det mig som i årvis
stængte min dør?
Herregud, nei det var mig som gjorde det. Bad jeg Dem ikke
undskylde hver gang? De sa også ja hver gang, men De har alt-
så ikke undskyldt mig. Så jeg vet ikke hvad jeg har å holde mig
til.
Løitnanten måtte på en gang være blit alvorlig i vildrede,
han lutet sig endog frem og stirret på hende, han syntes ikke
å forstå et ord. Talte hun av dumhet eller av snedighet, vilde
hun drive ham fra forstanden?
Jeg skjønner meget vel at jeg overdrev dengang, fortsatte
hun, jeg skulde ikke straffet Dem så længe. Å jeg skjønner det
nu og har angret det.
For det første: misforstår De ikke stillingen når De vil straffe
mig? Hvad skulde De straffe mig for?
Ja ser De....Så, jeg kunde ikke straffe Dem? På mine egne
enemærker?
Har De egne enemærker?
Ordkløveri .... Og nu ramser hun sandelig op en lang tale
som hun kanske har tænkt og tænkt på i årvis, men som blev
så grov for hende nu da hun er ophidset. Å det blev så stærke
og direkte ord, så ulikt hende: Hvordan kom De — kom De
til mig? De hadde lov til det, det skulde ikke nægtes Dem. Slik
begyndte det. Var ikke værelset beredt, var ikke jeg selv beredt,
sat jeg og så tilhavs, lyttet jeg til noget indi mig, hadde jeg
ingen stol til Dem fordi det lå noget på stolene — det er da
virkelig bare et par ganger jeg har lagt noget på stolene for at
De ikke skulde få sitte. Og jeg ryddet dem jo straks, gjorde jeg
ikke det? sprang op og ryddet stolene? Men da var De alt i
misstemning, De så på klokken og bukket for å gå. Så fik også
jeg en kold styrt og holdt ikke på Dem; De vil vel ikke forlange
at jeg skulde ha tigget! Så gik De. Så kom næste gang. De hadde
visst ventet at jeg i hele denne mellemtid ikke skulde ha tænkt
på noget andet end å være Dem til behag denne næste gang, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
