Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Prisen! Det går et lite ryk gjennem løitnanten, han hadde
sikkert først nu forbundet penger med handelen, ialfald pen-
ger av nogen betydning. Efter den forrige pris vilde jo dette
store jordstykke utgjøre en sum.
Jeg accepterer Deres pris, sa han.
Da han ridde op mot gården drog han pludselig begge han-
sker av, satte sin ring over på den rette finger igjen og drog
hanskerne atter på. Redning! tænkte han vel, råd for uråd!
tænkte han vel.
Men hr. Holmengrå syntes heller ikke å være utilfreds. Mot al
sædvane i det siste avfærdiget han nu de ventende mennesker med
nogen velvillige ord: Det vil møllemesteren gi dig besked på! Se
her, giv bryggechefen denne sedlen så får du en sæk mel! Den
fremmede baker holdt han tilbake og hadde en samtale med ham.
Mens han står der og forhandler kommer en pike og en gut
løpende imot ham, det er Holmengrås børn, piken er størst.
Hun er klædt i en gul kjole, gutten er i røde klær, begge ser
eksotiske ut, begge er brunlige i huden og har brune øine.
Det er noget oversjøisk ved dem: noget kraftig, noget barbarisk
ved næsen og de modne læber gjør dem fremmedartede. Men
det er flinke børn, de kom hit til Segelfoss med bare spansk i
hodet, nu har de i kort tid lært å tale norske ord, de er store
lange nordlændinger som trives og sjauer dagen lang. Se der
kommer nu piken springende foran, Mariane, aldeles gal og
frisk, og gutten Felix efterpå, begge barhodet og med sort hår
og lav pande, stormende frem, ho.
Farn åpner armene og tar imot dem. Han kan være glad
fordi de blomstrer og blusser. Lat mig se på dere! sier han,
og det forstår de og står et øieblik stille og later sig se og bak-
efter haler de ham med sig. Gudskelov! tænker vel hr. Holmen-
grå, de har ikke tat skade av å komme til Segelfoss, han er be-
roliget. Alt gik nu godt, han hadde gjort et stort skridt, ført sig
selv og sine børn bort fra det fjærne hjem og sat-bo i et nyt.
Hvorfor hadde han gjort det? Kanske blodets røst hadde kaldt
ham, kanske en menneskelig svakhet påvirket ham. Kunde han
skinne i Cordilleras? Han var blit ensom og fremmed ved
konens død, han hadde magt og middel, men ingen å vise det til
— der var en grå holme langt borte, han visste om en foss i
Nordland, man kunde skinne derhjemme.
Han og børnene går pratende op til det store hus ved elven,
han er for længe siden flyttet bort fra løitnantens og bor hos sig
selv, men han får mælk fra gården. I begyndelsen hadde han
den fortrædelighet ingen tjenere å få fordi hans hus var bygget
av en kirkebygning: det gik vel ånder og dødninger igjen i det,
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
