Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Børn av tiden (1913)
- XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
det luktet bestemt lik av væggene! Så fik han til å begynde med
overlatt nogen av løitnantens mange tjenere som skulde ligge
i det nye hus nogen farlige torsdagsnætter. Alt gik godt, det
spøkte ikke, og da en måned var forleden fik Holmengrå tjenere
nok; blandt dem var Marcilie som engang var pike nede på går-
den og tjente i løitnantens stuer.
Holmengrå var kommet godt i orden, endog en have var
under anlæg. Hans hjem var stort og kostbart nok, det lå i.
skogen, det suset over det en fjærn lyd fra møllen som mol
nat og dag. En prokuratorenke fra ytterleia, fru Irgens, født
Geelmuyden, styret hans hus.
*
«Orion» stævner ind til kaien, ombord er master Willatz,
hans far og mor møter begge op ridende for å ta imot ham; de
stiger av og gir tømmen til hver sin oppasser, det var som om
herren og fruen var fra hver sit sted. Også Holmengrå og hans
to børn kommer ned på kaien for å hilse på ung Willatz og vise
hans forældre en opmærksomhet.
Der vifter han! sier fruen og begynder å vifte tilbake.
Løitnanten tar også sit lommetørklæde op.
Der var så mange folk på bryggen, lagerchefen stod med
papirer i hænderne og hans betjent holdt postsækken; de ut-
delte begge nogen siste ordrer til sine folk. Per på Bua stængte
sit hus og undte sig for en gangs skyld en fornøielse. Børn av
alle aldere stod fortapte og stirret mot skibet; i bakgrunden
sås Lars Manuelsen, rødskjægget og fillet og nysgjærrig, no-
gen skridt foran ham hadde hans søn Lars tat plass, semi-
naristen, som kom hjem med siste sørgående og gik med stive-
tøi og langt hår. Så slår damperen agterover og siger ind til
kaien og fortøies.
Ung Willatz træder iland og hilser først på sin far skjønt
morn står ham nærmere og har grått og ledd til ham hele
tiden. Hvor stor du er! Velkommen hjem! sier farn til ham og
er stolt, synlig stolt. Så omfavner sønnen sin mor og klapper
hende og svarer på hendes mange spørsmål. Å han var blit
så stor, en hel herre, næsten i høide med morn! Ung Willatz
går til Holmengrå og hilser på ham og hans børn, han var så
engelsk, så høflig og voksen. Hestene begynder pludselig å
knægge, hvad kom nu det av? Løitnanten ser bortover til dem,
men der er intet usædvanlig. Jeg mener sandelig min Elza kjen-
der dig igjen, Willatz! sier fruen og ler lykkelig.
Seminaristen har nærmet sig litt, han passer på og hilser
til herskaperne, og løitnanten nikker litt tilbake.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 19:56:13 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-6/0096.html
