Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ä—=EEEEEEEEE
95
Det er Lars, ser jeg, sier Willatz. Jeg kjender alle; der står
Julius også, far, jeg mener du er grånet?
Mener du det, Willatz? Her er slik sjau, Adelheid, ønsker
De ikke å gå?
De vender sig og ser tre hester med sadel foran sig. Hvem
eier den fremmede hesten? Løitnanten ser forundret på alle.
Hr. Holmengrå træder til og svarer:
Master Willatz må ikke forsmå, det er en liten opmærksom-
het jeg vilde vise Dem ved hjemkomsten.
Stor og glad forbauselse. Nei den Holmengrå, den konge
over alt! En blank brun ridehest med fuldt utstyr til master
Willatz! Den hjærteligste tak lyder imot Holmengrå fra alle
kanter og for en sjælden gangs skyld synes han selv å bli usik-
ker da fruen fører sin hanske av og takker ham.
Det glæder mig. Så, synes De virkelig om den, frue? Ingen
årsak til taknemmelighet, slet ikke —
Hesten undersøkes og klappes, en hoppe, fem for, godt til-
ridd, slank, fine hover, visst så! Hr. Holmengrå kan være til-
freds, han har gjort så heldig et valg. Han behøvet jo ikke å
mottake noget for intet; men nu hadde han bodd i måneder hos
løitnantens uten å få betale for sig. Så hadde han vel ingen an-
den utvei end å vise sine værtsfolk små opmærksomheter av
dette slag, bagateller av dette slag.
Men jeg hadde ikke anelse om at De var blit en voksen mand,
master Willatz, sier han og overdriver høflig; vi må spænde
stigbøilerne ned.
Så rider mor og søn tilgårds, de så fine og rike ut, selv fra
skibet stirret man efter dem. Løitnanten overlot sin hest til
halvlappen Petter og fulgte Holmengrå tilfots.
Den unge mand som kommer efter os, sier Holmengrå, har
hr. Iøitnanten noget kjendskap til ham?
Løitnanten snur sig om, ryster på hodet og svarer nei.
Han er seminarist. Han ønsker ansættelse hos mig som lærer.
Så. Nei jeg kjender ham ikke.
Mine små indianere, som jeg kalder dem, trænger skole. Jeg
tænkte at jeg hadde nogen garanti for manden i Deres velvilje
for ham.
Nei det er ingenting. Det indskrænker sig til dette ophold
ved seminariet.
Tilråder De at jeg prøver ham?
Ja. Jo han er kanske like så god som de andre av arten.
Holmengrå skifter æmne:
Agter hr. Iøitnanten å drive tømmer iår?
Kanske. Jeg får se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
