Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Nei alt hadde skiftet, endog de Coldeviner. De kom ikke
mere. Og skifte gjorde alting fremdeles.
Var der ikke endog tale om å gjøre Segelfossbygden til eget
sogn? Men det hadde vel lange utsigter, præsten Windfeld
kunde ikke arbeide for en slik plan som vilde minske hans
indtægter så grovt. Men når mine dager er talte hernord, sa
han, gjør da hvad dere vil!
Hans dager hernord — han hadde vel flyttetanker. Det var
et velsignet liv han førte nu, et stort kald og lite å gjøre, han
hadde også været her i seksten år og vilde holde ut længst mu-
lig, han hadde grodd fast her, hadde fåt sit hjem i landet
her. Men sørover skulde han jo, han var kirkens tjener og
sjælene kaldte på ham i en eller anden østlandsbygd. Skulde
han leve og dø i Nordland? I Nordland? Til en slik forsmæd-
else kunde han ikke være dømt, C. P. Windfeld hadde været
en fremrakende forkynder og hadde desuten kunnet vedlægge
sognearkivet nogen optegnelser om Segelfoss nye kirke — gjør
ham det efter! Så skulde ikke en slik mand søke sig kald sør-
på? Med Guds hjælp vilde han ikke sætte sig ut over præst-
ernes flyttelov.
Men med Guds hjælp var det også utsigt til en eftermand
—nu sat Lars Manuelsens søn, Lars Larsen, og studerte.
Å den Lars, et sandt jærn og en kjæmpe i skolebøkerne!l
Han var i Kristiania og tok en eksamen, forstak sig et år og
grundla meget mere kultur, trådte så frem igjen og tok en ny
eksamen. Han hadde på seminaret i Tromsø begyndt å kalde
sig Laursen, men som huslærer her i sin hjembygd for hr.
Holmengrås børn kunde ikke dette gjennemføres; nu hette
han for længe siden Lassen, L. Lassen. Det gik ry av hans
studeringer, han måtte være hellig besat. Da biskoppen kom til
bygden på visitats sa han: Hvis ikke Lassen skåner sig litt buk-
ker han under for os, han skal alt ha dårlig bryst, han dør!
Bygden var stolt av sit jærn og man begyndte sandelig å
bande litt mindre endog i hans fars Lars Manuelsens nærvær;
for hver eksamen gik hans navn fra mund til mund og mere
end en gang blev gutten Lars diskuteret ved disken hos Per
på Bua: Bare han står det over! sier en. Ja at han ikke bukker
under, som biskoppen har sagt! mæler en anden. Så blir jo
han Lars salig, ytrer en røst, og hvad skade er det i det! Farn,
Lars Manuelsen, griper ind: Du snakker som et kreatur, du har
smakt stærkt!
Ho, mundene går.
Javel, nu og da smakte de stærkt hos Per på Bua, det var
et livlig sted med snak og pengeklirr og færdsel i døren og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
