Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
vintønder med kran i. Og tættere og rikere og mere og mere
agtværdig blev P. Jensen selv, men han ophørte ikke å være
den vadmålsklædte bonde. Nu visste jo enhver at en mand
med hans store middel aldrig vilde snyte et barn mere i han-
del; men se om folk sparte ham for mistanke for det! Folk
vedblev som før å holde regning med ham og gripe ind med
indsigelser når det behøvdes. Forresten gjorde P. Jensen sit
for menneskenes og stedets trivsel, det kunde ikke sies andet.
Da han ikke fik oprette dansehus gav han ungdommen anvis-
ning på et naust bak nessct; det var mærkelig nok lagt gulv
i dette naust og høvde godt til samkvem om søndagene.
Men han som regjerte alle og alt, hr. Holmengrå, han blev
hverken mager av sit store arbeide eller tyk av sin rikdom. Sagt-
modig og retskaffen gik han der og administrerte sin uhyre be-
drift. Nu var han lignet i et hundrede tusen daler; men det år
mynten gik over til kroner og øre blev summerne med en gang
så vilde for alle mennesker, og hr. Holmengrå blev lignet i en
million. Klaget han? Ikke spor. Nei det var som om han Gud-
’skelov ikke gad klage om man lignet ham i to millioner av disse
nymotens penger. Han måtte være gjort av rikdom. Han eiet nu
utkanterne av Segelfoss gods, bruket, kaien og bryggen, han
eiet også handelsstedet og bakeriet nede ved sjøen, skjønt det
gik i andres navn; man var desuten sikker på at han eiet ad-
skillige av handelsmændene langs kysten, ialfald Henriksen i
Utvær, ja man mente at hans eiendom egentlig først stoppet op
ved den ældgamle jorddrot Coldevin på Ytterøya som var så alt-
for rik til å få bugt med.
Var det så grænse for ham!
I det siste hadde han arbeidet for å få telegraf til stedet; det
hadde gått litt langsomt. Staten hadde sittet midt imot ham og
betænkt sig. Folk var overbevist om at betænkte staten sig end-
nu urlite længer så bygget hr. Holmengrå telegraflinjen for
egen regning. Og ret som om staten endelig indså denne fare
sendte den stolper; tråd og arbeidere og begyndte anlægget.
Og møllen suset evindelig. Gang på gang kom digre laste-
båter med kornvarer fra Østersjøen og Sortehavet; i det siste
var det kommet et parti hvete med, så det blev et savn mindre
blandt menneskene. Hvete — et æventyr, en sydfrugt! Møllen
mol den, folk kjøpte den og sandelig, hvetemel arbeidet sig
godt frem, det kom hvitt brød i bakeriet og grøten blev hvit
på fattigmands bord. Det var et under at folk hadde holdt liv
i sig før, især i små børn, da grøten ikke var så hvit som sne.
Hvad mere kunde man ønske sig nu? En prokurator hadde
jo endogså slåt sig ned i grænden, en ung mand så indsat av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
