Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
al
til vandringer uten ærend. Hvor lå han i nat? Hvor kunde
man ligge om nætterne! I græsset, i høiet, i en barndoms gyn-
ge i haven, alle steder, litt på hvert sted, stundom også i sen-
gen, påklædt, rund, aldeles utmattet. — Det var en tid!
Og hvor han blev splittet og urolig, uten stunder til å gjøre
nogen ting ifra sig. Timelangt fiskeri i elven? Færdig med
det; kanske hadde han også gjort sig litt til og latt mere
engelsk end han var da han drev på med denne kjedsomme-
lighet. Gottfred var ham i denne tid til stort selskap, han
hadde det tålmodige øre og kunde ta del i en mands tilskik-
kelser. Pauline? Åja, joho. Og Pauline var blit pent opklædt
likesom brorn og hadde fåt god mat og sund håmlet som han.
Men hun var og blev så nedslagen og blomsteragtig, hun spurte
ham ikke engang hvormange klokken var så han kunde få
vise hende sit ur. Men Gottfred han spurte ialfald i troskyldig-
het om England så Willatz kunde få fortælle, og lille Gottfred
hadde sandelig lært adskillig fransk også, så han var ikke et
ingenting.
Jeg så Anton gå bort til Holmengrås igjen, sier Willatz like-
gyldig.
Nå, gjorde han det, svarer Gottfred.
Han var der igår også. Jeg forstår ikke hvad han går der
for hver dag; Mariane har selv sagt at hun ikke bryr sig om ham.
Nå. Ja så er det vel Felix han træffer.
Ja, men jeg så at han traf Mariane isted. Nu for en halvtime
siden. Og de er visst bak hønsehuset.
Jeg skal gå op og se hvis du vil.
Nei hvad tror du jeg kjærer om det! Lat dem være. Hvad
skulde jeg sagt, Bella har en nydelig skapelse, synes du ikke?
Jo og så er hun så snil, svarer Gottfred og fortæller om
sine besøk hos hende. Hun står så stille når jeg vasker hoverne
hendes og snur sig og ser efter mig når jeg går bort.
Willatz hører vel ikke efter, han er optat med noget andet
og spør pludselig:
Kan du tie?
Tie?
Være taus som graven? Kan du det så vil jeg be dig om en
stor tjeneste.
Jaja, svarer Gottfred føielig.
Ja du skal ikke si ja hvis du ikke kan påta dig det. For det
er en vigtig sak. Det er å levere dette brevet.
Ja det skal jeg. |
Og levere det i hendes egne hænder. Du ser hvem som står
utenpå?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
