Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
a.
Men her gjælder det at du er snar. Og det vigtigste er at du
er hemmelig. Nei snar, sier jeg, det mente jeg ikke, jeg husker
ikke hvad jeg mente, jeg kom av med det. Men, Gottfred, du
forstår altså at her gjælder det. Og hvis Anton er der så blun-
ker du til hende at hun skal late ham gå.
a.
Men du må ikke på nogen måte late Anton se det.
Nei.
Gottfred var borte en uhyre tid, det blev ikke ende på det
og Willatz måtte gå imot ham. Han møtte ham borte ved
broen, Gottfred var forsigtig og la sig ned under buskene, han
tok et brev frem. ’
Fik du ikke leveret det? spurte Willatz i angst.
Jo. Og dette bad hun mig levere dig i dine egne hænder.
Svar — hun sendte svar! Gottfred var storartet!
De går hjemover, Willatz vilde helst ha sprunget, men det
gik ikke an. Hvad mon der stod i brevet?
Jeg har en spaserstok som du skal få, sa han. Vet du hvad
som står i brevet?
Nei.
Jaja der får nu i Guds navn stå hvad som vil. Så du Anton?
Nei han var gåt.
Willatz iler op på sit rum, blir der et øieblik eller to, iler ned
igjen bævende av henrykkelse, overjordisk, finder Gottfred og
gir ham stokken. — Nei tak, det skal du ikke gjøre! Jo ikke
noget snak! — iler op på rummet igjen, blir borte en længere
stund, kommer syngende tilbake nedover trappen, stanser ute
på tunet og ser sig omkring, snur om og vandrer trappen op
påny, det er tredje gang og det er som om han nu agter å låse
sig inde med nogen svære lekser eller slikt. Men om en halv-
times tid har han visst lært lekserne, for han viser sig igjen i
trappen og kommer stigende nedover trinnene. Hvad skal han
finde på? Han er blit rolig og litt slap, hans mor kommer forbi
ham i gangen, hun skal vel gå sig en tur, de taler nogen ord,
hun ber ham ikke om å følge med. Så hører han farn gå frem og
tilbake inde i sin stue — den gode far, en kamerat og gentleman
— han banker på og træder ind til ham.
Er du ikke på fiske? spør farn. Anton er visst opover elven.
Ja det er han visst. Nei jeg brydde mig ikke om det. Det
er svært så grå du er blit, far.
Farn studser.
Grå? Det er ikke stort. Hvor er din mor henne? Skal dere
ikke spille?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
