Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Dermed nikket han og Willatz gik.
Løitnanten er atter uforstyrret, men det han hadde å gjøre
just nu syntes ikke å være andet end å drive igjen. Skolen ut?
Denne skole i Harrow blev noget mystisk, den burde under-
søkes. Var den et universitet? År efter år på en fin skole i
Harrow, vilde han gi sig til der! Han fik skrive til Xavier Moore
om saken, han fik rådføre sig med Adelheid.
Han ringer og spør om fruen er ute?
Jo Gottfred har set fruen gå over til Holmengrås.
Si til når hun kommer tilbake.
Han ventet længe, en time, javel Adelheid glemte alt ved
flyglet! To timer efter så kom hun. Hvad — hadde hun grått?
Hun var mærkelig venlig, ydmyg, det forundret ham og han
spurte:
Er noget gåt Dem imot?
Mig? Hvorfor? Nei jeg vet ikke av noget, tak.
De talte om Willatz, Adelheid samlet sig og gav utmærkede
grunde: den skolen i Harrow var det ingen mening i å holde
ham ved længer, den var fin og dyr, utsøkt, men det var alt.
Det spilte ingen rolle. Han er vor eneste!
Men den var til ingen ting mere, gutten drev ikke andet end
musik.
Dette med musiken var jo noget han hadde fåt i arv fra
morn, det var intet av det holmsenske blod i det, løitnanten
kunde derfor gjøre en litt hånlig bemærkning og endda ikke
være uretfærdig.
Men Adelheid — hvad gik av hende i kvæld? Hun vilde i
gamle dager ha svaret med samme mynt, nu blev hun endda
mere ydmyg og brukte bedende ord: Ånei, si ikke det, han er
nu engang slik, så gjennem musikalsk. De skulde bare vite —
jeg tør ikke si Dem —
At han har komponeret sange? Han har selv sagt mig det.
Gudskelov, det var også det rette. Å den gutten, det er bare
melodi, jeg forsikrer Dem jeg synger det med den dypeste
glæde. De hørte det vel ikke igår?
Jeg gik inde i min stue og hørte det igår. Jeg har hørt det
flere dager.
Ja hvad synes De?
Deres sang er jo altid skjøn.
Synes De det? Men melodien er virkelig så musikalsk, han er
ingen almindelig gut, det vilde jeg be Dem om å huske på.
Løitnanten trodde jo selv at hans søn var ualmindelig; hadde
han sagt noget andet? Hans mor var heller ingen almindelig
dame — kortsagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
