Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Han begyndte å tale om kirken og sa:
Dette lille kirkehuset — Deres virksomhet har øket folke-
mængden her så kirken er blit forliten.
Ja, sa hr. Holmengrå, jo det er så —
Men han var visst optat av noget andet og hans ansigt var
fuldt av dyp og ulæselig skrift. Løitnanten talte ikke mere om
kirken, den fintmærkende mand stoppet op som om han hadde
fåt et vink. |
Jaså, kirken var ikke himmelropende forliten? End på de
store barnedåpssøndager og ellers når folk skulde træffe hver-
andre? Det var vel også å forutse hvorledes det vilde gå nu
til næste messe når den nye Herrens tjener L. Lassen skulde
komme og tale til sine sambygdinger for første gang. Ja, jo
det er så, svarte hr. Holmengrå bare. Løitnanten tænkte vel
i sit egensind at dersom han nu hadde hat sin gamle magt så
hadde han bare ridd ut i sine mile av skoger og anvist hug-
gerne å fælde tømmer til en halv kirke til. Og videre tænkte
han vel: gjorde jeg min ret så telegraferte jeg i denne dag
efter tømmer fra Namsen! Det tænkte han vel, for hans mine
blev i samme stund solvent og høi. Å han var endnu ved magt,
han hadde pengene for elven, og var det ikke for de to, mor og
søn, i Berlin kunde de gjærne springe. De latterlige kroner,
disse masser av grynsmå mynt, som ikke var dalere.
Det spørsmål hr. Holmengrå gjorde tilslut og det svar han fik
var begge herrer fuldkommen værdig:
Jeg har ikke været i Berlin, er det ikke dyrt for Deres frue
å bo der? sa Holmengrå til Iøitnanten.
Det er ikke dyrt for min frue å bo i Berlin, sa løitnanten til
Holmengrå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
