Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
146
Jo tak, han er frisk.
Jeg får vel ha en liten samtale med ham, sier præsten, fruen
er jo rømt, hører jeg.
Han spør efter Willatz.
Ja han går i lære til musiker, svarer Daverdana.
Bare verdslighet.
Akkurat hvad som jeg har ment hele tiden, svarer farn, Lars
Manuelsen, til. Jeg er en ukyndig mand i alt hvad som bøker og
avisblad heter, men det har jeg lært at musik og spil og dans og
terning er alt ihopens djævels gjærning — forlate min synd!
Hvor længe blir du her i bygden? spør Julius.
Det vet jeg ikke, helst så kort som mulig, svarer præsten. Min
biskop har lovet mig snarlig avløsning.
Hvorfor kan du ikke søke kaldet?
Fordi jeg er overanstrængt av studeringer og ikke tåler luften
her. Jeg må være sørpå.
Luften? Hvad er det for noget svineri i luften her?
Du er udannet, Julius, sier præsten til sin bror.
Men Julius var i grunden ikke så borte, han sa simpelthen
som så at kjære hvad var det som feilte luften her? Og skulde
det kanske være frit for præst 1 kaldet?
Alle nordlandskald deler skjæbne i så måte, det er ingen
præst som vil til Nordland. Jeg gjorde det bare av min godhet
at jeg kom. |
Den fromme og den lærde dumhet møtes nu, morn sa aldeles
sprækkefærdig av stolthet over sin store søn:
Jaja det var nu en stor ting at du vilde se hjem igjen!
Men Julius gav sig ikke:
Nå, så skal her kanske ikke være præster i Nordland?
Du snakker, Julius, murrer farn.
Præsten kræmter og svarer:
Min biskop synes at folk hernord burde kunne hjælpe sig med
præster som ikke er så svært studerte. Og ham får du bøie dig
for, Julius.
Julius bøiet sig aldrig hvis han ikke blev skræmt til det, og
her var han jo uten fare. Forresten hadde hans respekt så sande-
lig fåt et knæk, det var jo forskrækkelig som han Lars la i sig
av gjeitkjøttet.
Hvad slag — er du syk? sa han som om han hørte dette nu
for første gang.
Ja desværre, jeg har studeret formeget. Mit bryst er angrepet.
Men Julius som husket brorns løverøst på stolen idag spurte
atter forundret:
Brystet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
