Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Og nu bryggechefen, var det så at det skulde bli til noget med
ham og husjomfru jomfru Salvesen?
Daverdana sat på glør; nu blev det nok også spørsmål om
bryggechefens betjent som var hendes kjæreste i naustet. Å hun
skulde aldrig se på ham mere!
Så kom Julius raskt ind igjen, han har været over hos Ole.
Johan og drev nu en diger og uhyre skitten bok på bordet, Gud
vet — han hadde nu vel ikke stjålet den?
Der er boken, sa han.
Får jeg den? spurte præsten.
Du får den.
Og morn vagget sit hode: nei han Lars og bøkerne, han Lars
og lærdommen.
Præsten la de tre bøkerne sammen og klappet dem. Hvad han
skulde med dem? Jo L. Lassen hadde begyndt å grundlægge
bibliotek, han ribbet husmandsstuerne. Her var nu tre nye bind,
og især denne Jesper Brochmand monet så herlig i hylden.
Så sier Julius:
Han Ole Johan bad om at du vilde komme og holde opbyg-
gelse hos ham før du reiste.
Hos Ole Johan? Han har jo ikke stor nok stue?
Vi kunde ta ut vinduerne der også.
Pause.
Morn sier følgende:
Jeg kan nu aldrig tro du vil gjøre dig så simpel som å holde
opbyggelse hos han Ole Johan. Så de skulde få det å gå og skryte
av hos ham.
Nei, sier præsten også. Og forresten så er jeg træt for idag.
Min hals—hm! Præsten la hånden på munden og kræmtet
skånsomt, kræmtet døende.
Nei det skal du bare ikke vør, sier farn, Lars Manuelsen,
også. Lat nu bare han Ole Johan leve efter det han har hørt
før idag! ’
Men Julius er en djævel:
Hvad som det angår og hvis at du er hæs, sa han, så kan jo
bare mor take op drøveln på dig med en sølvske. Det har hun
gjort på mig.
Du er så frygtelig udannet, Julius, sa præsten til sin bror.
Han trak en frakke til på sin ruggende krop, tok galoscherne
på og gik ut. Han vilde vel gjøre sig en sving på de gamle tom-
ter før han begav sig hjem igjen til præstegården. Daverdana
og hendes småsøsken løp til ruterne for å se på ham.
Og der gik nu L. Lassen oppe på den kjendte vei og hældet
svakt med hodet fordi det var så tungt og ikke vilde stå til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
