Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
en overlegen dygtighet i en overgangstype? Var han ikke en
mand som hadde tjent penger, men levet der glansløs og frem-
med på Mexicos høislette og nu vilde hjem og høste ære av sig
selv? Han kom, det rullet og dønnet et ry av ham, men ute på
den grå holmen kunde han jo ikke i nogen henseende holde
dette ry vedlike, derfra måtte han da under enhver omstændig-
het, han kom til Segelfoss, og det var stedet.
Der var fine folk og vældige utsigter til forretning, her
kunde man skinne over alle nordlande.
Hvad så? Alle planer realiserte han, kanske flere end han
hadde tænkt; men han vedblev å føre en sagtmodig vandel;
det eneste han gjorde støi med var med sine maskiner. Var det
i denne stilfarenhet nogen kunst? Kunde optuktelsen en enkelt
gang klikke? Aldrig. Når skulde det være? I sit forhold til løit-
nantens på gården var han fin og ægte, sine arbeidere var han
overbærende imot, han var rik og godmodig mot alle mennes-
ker. Bedrog han sig frem, for han med svik? Han for rund-
håndet og uklanderlig frem. Hvis løitnanten hadde nogen mis-
tanke til denne aparte fremmede måtte han takke sine egne
egenskaper herfor. Tildragelsen med kværndammen som raset
ned? Derfor løste jo hr. Holmengrå ut de tunge obligationer i
banken. At han samtidig blev privat eier av hele elven og hele
fjældvandet var et tilfælde, et heldig tilfælde, men ialfald så be-
talte han det kontant. Var det så noget å mistænke? Det var
f. eks. barluft i Mexico også, javel, men ikke der hvor hr. Hol-
mengrå bodde — skjønt han hadde sagbruk i drift. Han gik med
en nedbrutt helse og tok piller like til han hadde fåt sine opera-
tioner i fuld gang, siden hørte man ikke mere om den nedbrutte
helse, — neivel, så lægende kunde luften her virke på hr. Hol-
mengrå, mens den virket så sørgelig motsat på en anden livets
stridsmand, præsten Lassen.
Hvor så man en takt som hr. Holmengrås? Og han viste den
på en naturlig måte som om han slet ikke hadde lært den, men
var født med den. Sent og tidlig, altid. Fru Adelheid som for-
stod sig på det hadde ikke en eneste gang følt mishag. Hvor han
gjorde hende tryg og tilfreds! Var han forelsket i hende? For-
elsket? Så skulde han vel ha kastet sine øine på en yngre. Men
hvorfor han gjorde så meget av hende og sandelig brøtes godt
sammen da hun blev borte det hadde næppe sin grund i for-
elskelse. Eller hvad? Var det ikke fint for Tobias fra holmen å
gå ut og ind på Segelfoss og være fruens ven? Det er ingen stas
ved å skinne for den som slår døren op; rakket kan man skinne
for i en rød uldvest. Hr. Holmengrå viste vel sin hengivenhet
for fru Adelheid som han hadde vist sin ærbødighet for en dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
