Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XV - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Mor kommet tilskade, stod der. Uf! sa løitnanten og lænet
sig ind til dørposten. Kommet tilskade under badning, stod
der. Mærkelig — kunde man komme alvorlig tilskade under
badning? Der stod mere, men det betydde ikke videre.
Jeg må svare. Vent litt, jeg går med Dem, sa løitnanten.
Han tok sin lue i gangen og de to herrer gik ned til telegraf-
kontoret.
Under badning? sa løitnanten til sin ledsaker og forstod det
ikke.
Fruen har vel støtt sig. Men det lyder rart, svarte den andre.
Telegrafisten så forresten ut som om han anet det hele og
han sa litt efter — kanske atter for å opfordre til små skift:
Der må stikke noget under.
De kom op på kontoret og løitnanten satte sig til å skrive
et svar med mange spørsmål til Willatzz Mens han holdt på
med dette sitter telegrafisten ved bordet og mottar igjen.
Vent litt, sa han bakover, her kommer et nyt telegram. Og alt
imens han skrev forberedte han løitnanten bedre og bedre: Det
blir mere forståelig nu, — desværre, dette er nok et budskap —
Fru Adelheid var omkommet under badning.
Et par dager efter reiser løitnanten sørover med postbåten,
han skulde møte sin søn som alt var på vei til Norge med
sin mors lik. Så fik da løitnanten allikevel bruk for den nye
kappen som han skaffet sig til Englandsturen. Å, men han
bar den ikke så araberflot nu.
XVI
Dødsbudskapet fra Berlin gjorde et mærkelig indtryk på hr.
Holmengrå, han blev visst litt gal.
Til å begynde med sank han ned i stor sorg og græmmelse,
for fruen på Segelfoss hadde været så overordentlig elskværdig
mot ham fra første dag, ja han kunde kanske takke hende
for at han i det hele tat hadde fåt gå igang med sin store
virksomhet her.
Men da nogen dager var omme skete en forandring med hr.
Holmengrå og han begyndte å se livet lysere. Ja hvorfor dølge
sandheten, han begyndte å se livet lystig — kunde nogen for-
stå det? Han såes å smile, å le, han måtte bestemt drikke
av sin spanske landvin til middagen, der var ikke anden for-
klaring. Og da vilde nok medhjælperne ile til præsten Lassen
med mere besked.
Hvem var hr. Holmengrå? Et kors på himlen, et symbol?
Men kanske var det intet mystisk ved ham, kanske var han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
