Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
gamle mand var kommet i en situation som bare hører ung-
dommen til.
Han kom i tanker om distriktslægen Muus og fik ham til sig.
Hvorfor ikke, det var simpel høflighet. Doktoren blev rikt og
stærkt trakteret, det tegnet til en interessant dag for ham. Denne
mand fra Vesten var jo en hyggelig vært, det var intet å si på
sølvtøiet og vinen var som hos en mand av råd; doktor Muus
la det ene ben over det andre i velvære.
Jeg håper at også sakfører Rasch vil se herop siden, sa hr.
Holmengrå, så blir De ikke så alene.
Altså var ikke sakføreren indbudt til middag, men bare til
litt selskapelighet efterpå. Og doktoren satte pris på denne æres-
bevisning. Ikke for det, sakfører Rasch var jo også av embeds-
familje og forsåvidt jævnbyrdig; men en sakfører er nu ikke
aldeles det samme som en doktor, det er heller ikke en præst.
Hr. Holmengrå bar vel endnu gjæmt i blodet de folkelige rangs-
forestillinger fra holmen, de kom nu doktor Muus tilgode, og
doktor Muus gjorde sig tilgode med dem.
Men han burde ikke ha utnyttet dem så, det fik han ikke
noget for. Hvad skjønte man her i huset av bureaukratisk
storhet!
Doktoren hadde pussig nok den tro at også han kunde holde
overklassehovmod; derfor var han vel støtt så hårdt sammen
med løitnanten ved deres første møte. Hr. Muus var et produkt
av fire generationers skoleflid og ordinære ævner, av dette og
intet andet, hvorledes kunde da manden endog uttale sig om
musik og om de nye noter som lå på flyglet? Fru Adelheid hadde
jo selv nævnt disse noter og derved sat hr. Holmengrå på å
kjøpe dem. Nu vilde de rigtignok bli liggende der og vente for-
gjæves på fru Adelheid som aldrig mere kom, men de skulde ha
sin estime, skulde de, og det var ikke formeget forlangt. Men nu
var det at hr. Muus endda holdt på italiensk musik, det hadde
han hørt av sine forældre at han skulde gjøre, mens dette var
bare Beethoven — ja for fru Holmsen var altid så tysk.
Det var et sørgelig dødsfald hernede, sier doktoren.
Hr. Holmengrå nikker dypt med hodet og svarer:
Et voldsomt slag.
Hvorledes tar han det?
Løitnanten? Han er jo en forstandig mand, en overlegen
mand. Men det var visst næsten mere end han kunde bære.
Sier De det? At han er en overlegen mand?
- Hr. Holmengrå svarer:
Ja det er mit indtryk.
Doktoren sier:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
