Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Da tror jeg Deres indtryk fører Dem vild.
Sitter doktoren og sier.
Men nu var det nok så at den folkelige forestilling sætter en
- doktor over mange andre, men hr. Holmengrå hadde set en dok-
tor før, det var doktorer endog opi Cordillerne, de var ikke
sjældne. Hr. Holmengrå syntes vel også at man gjærne kunde
tillægge hans indtryk nogen værdi, han hadde nu og da i livet
været nødt til å stole på dette indtryk og det hadde jo ikke ført
ham vild, for her sat han og var Holmengrå idag.
Jeg tror altså at løitnanten er en overlegen mand, sa han.
Dette imponerte nu ikke hr. Muus, for han var overklasse
og hadde lærdommen:
Jeg skjelner mellem en som kommer på knærne ved ulykke
og en som styrer metodisk galt ned i undergangen, sa han.
Løitnanten hører jo til .de siste. Jeg har hørt si at det er De
som eier hans gård.
Nei gik det nu an å gjøre fru Adelheid og løitnanten til
nogen ganske almindelige personer som hvemsomhelst kunde
mene noget om! Hvad stas var det da for hr. Holmengrå å
ha været deres store og gode ven i alle disse år!
Det er bare sladder, sa han.
Sladder? Det var ordentlig folks tale.
Men så er det De som har hørt feil og misforståt ordentlig
folk.
Jeg har ikke misforståt dem. Men så er det altså bare en
ugrundet frygt for løitnanten. Så meget bedre!
Så kommer sakføreren og der drikkes. Jo sakføreren han
holdt sig mere til jorden og var ikke så lærd og vanskelig på
det, det fulgte praktisk prat med ham, det varte ikke længe
så talte han og hr. Holmengrå forretninger. Og så drak han
ganske anderledes tæt end doktoren, ja han fik endog sin
vært til å drikke tæt — Gud vet forresten hvorfor, hvis det
ikke var fordi han undte sin velgjører alt godt. Sakfører Rasch
hadde meget å takke hr. Holmengrå for, huset, grunden og
de første gode råd, nu sat han i en florerende virksomhet
og hadde både indre kontor for sig selv og ytre kontor for
skrivehjælpen. Det var svært hvor det hadde gåt i veiret med
ham. Nu hadde han i lang tid villet kjøpe den grund han sat på
tillikemed en jordteig som støtte til; men hr. Holmengrå hadde
hver gang svaret at løitnanten ikke vilde avhænde mere av
Segelfoss.
Han spurte om det samme nu og fik det samme svar.
Hvorpå sakføreren atter ærbødig fik hr. Holmengrå til å
drikke med sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
