Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Ja — bi litt! svarer jomfruen og tørker sig. Nu kanske!
Men da konsulen holdt hende i hånden blev han spøkefugl
igjen og begyndte en tale:
Når jeg nu holder denne hånd for siste gang —
Haha.
Jeg mener: mens De endda er uskyldig — jeg mener: mens vi
begge to er, uskyldige endda. Når jeg nu holder denne hånd
som jeg ikke fik —
Slip nu, hr. konsul!
Som ikke blev mig beskåret — har De en dram eller noget
å drikke derinde, jomfru?
Nei sandelig — svarer jomfruen og ser sig om. Men slip mig
så skal jeg gå ind i spisestuen efter noget.
Ånei tak, så får det heller være. Men jomfru Salvesen, om
jeg kommer for å få en ende på det igjen, sier De? Nei. Jeg kom-
mer ene og alene for å meddele Dem formen. At nu har jeg fun-
det formen. Men dette burde egentlig synges, med min livrøst,
tolkes: I samme øieblik præsten Lassen lyser velsignelse fra
himlen over Dem og sakfører Rasch da kunde De finde mig med
et rep i hånden og skuende med blå øine op til en spiker —
Haha, nei De er så umulig!
Vet De hvad det da er som er i færd med å ske?
Der kommer fruen! sier pludselig jomfruen.
Da slap konsul Fredrik hånden.
Og han kjendte sin kone så godt at han straks gik hende
imøte og forklarte hende at jomfru Salvesen var blit forlovet
med sakfører Rasch og at han bare hadde lykønsket hende.
Behøvet du å holde hende i hånden for det? sa fruen.
Og konsul Fredrik svarte:
Jeg vilde være høflig, hun kommer jo nu i en anden stilling.
Det kan gjærne være hun blir vor omgang med tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
