- Project Runeberg -  Samlede verker / 6. Børn av tiden, Segelfoss by (6. utg.) /
161

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161

igjen, sang ned til disse blomsterne her? Javel — når hun
slog sin lidenskap ut som en vifte og var god og gal. Stakkars
hende! Men stakkars allesammen! —

Konsul Fredrik fik også set sit snit til en liten avskedsprat
med husjomfru jomfru Salvesen. Det var ikke for tidlig at han
endelig næstsiste dagen kunde stå utenfor hendes spiskammers-
vindu og vite sin kone borte hos fru Irgens.

Er det Dem! sa jomfru Salvesen.

Mere eller mindre mig, jomfru.

Se jomfru Salvesen hadde til nu været bundet av husets
sorg og det var så længe siden hun hadde skakket sin mund
I lystighet; nu hører hun på konsulens tone at hun tør av-
lægge alvoret et øieblik:

De kommer formodentlig for å få en ende på det igjen, hr.
konsul?

Konsul Fredrik svælger, svælger igjen og sier:

Jomfru Salvesen, jeg har hørt alt!

Alt!

Ja kan De fortælle mig endda mere?

Nei jeg vil da ikke drive Dem til vanvid heller.

Kvinde, De har lovet Dem bort til to andre foruten mig.
Vet bryggechefen og vet sakføreren hvorledes De har handlet
med mig, jomfru Salvesen?

Men dette var vel litt for tung spøk, for jomfruen svarte:

Jeg skal si det til min forlovede, sakfører Rasch.

Og pludselig blir konsul Fredrik ærlig interesseret, dette
var jo næsten likeså vigtig som at jomfru Bommen danset
sig tildøde. Han spurte og trak øienbrynene høit op i panden:

Må jeg lykønske? Virkelig?

Ja jeg tror det næsten, sa jomfru Salvesen smilende.

| Det var morsomt. Det var virkelig en stor nyhet. Når gifter
De Dem?
| Jeg vet ikke. Om et år kanske.
| Hvem skal så løitnanten ha?

En anden. Jeg reiser ikke før han får en anden.

Skal dere bo her?

Ja en tid ialfald, Rasch har jo sin store forretning her så.
Men siden så vil han søke embede sørpå.

Så kommer dere kanske på mine trakter av landet, jomfru
Salvesen, og da må dere ikke glemme å besøke mig.

Tak for Deres elskværdighet, konsul Coldevin.

For jeg sætter pris på dannede mennesker omkring mig, jeg
samler på dannede mennesker. Nei det var i sandhet en prægtig
nyhet! Må jeg få trykke Deres hånd, jomfru Salvesen.

11 — Hamsun: VI

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 11:03:49 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-6/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free