Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
fortok sig og han endte med å si: Bi litt, stå der! Så fandt han
en pengeseddel i sit bord og gav hende den.
Daverdana neiet rød og glad og takket. Å det hadde værdi
når Iøitnanten sa et ord til godt eller ondt. Men så forundret
var Daverdana at hun blev stående efter at han hadde nikket,
for skulde hun ikke læse? skulde hun ikke spille dam? Og
Iøitnanten måtte nikke igjen og si: Det var ikke mere!
Der var det gjort.
Som han engang hadde besluttet overfor sin frue: det var
siste gang! så besluttet han det nu overfor livet selv. Hvorfor
var alle disse manddomsår blit ødte for ham? Nå — han kunde
gjøre det eneste som en gammel mand hadde å gjøre uten å
bli motbydelig for sig selv og andre: han kunde stå ret op
og ned. Skulde han ha grepet til nu og gjort sig et stakkars
måltid ved det store bord? Han var en gjæst som var. sigtet
fra og vilde ikke være sammen med tjenerskapet om en mund-
fuld i smug, han furtet, stivsindt og opret. Javel, han for-
smådde å skaffe de rester som nu var igjen av ham nogen
godter, de var ikke blit ham beredte før, han vilde ikke be-
rede sig dem nu. En hævn på sig selv? Ja en hævn på sig selv,
på alt, på det hele, opret —
Det var siste gang. *
Lille Pauline blev jo ikke avsat som stuepike, å langtifra.
Men da løitnanten hadde en makeløs ævne til å skaffe sig ut-
gifter ved ethvert høve så måtte jo også Pauline få en papir-
seddel når Daverdana hadde fåt en. Og det var forresten bare
en av disse små nye sedler som han næsten skammet sig ved å
gi bort.
Nei blir du så glad? sier han til Pauline — for Iøitnanten
snakker litt med hende stundom.
Ja tak, sier Pauline.
Trænger du en til?
Neida tak, nei —
Så snakket han videre med hende, at hvad skulde de nu lære
hende op til, hvad hadde huf selv tænkt? Hadde hun lyst til |
å sy?
Nei Pauline vilde helst lære å bli jomfru.
Vilde hun det? Husjomfru? Så. Ja det kunde jomfru Salvesen
lære hende, det var intet dårlig påfund. Han skulde tale med.
jomfru Salvesen ....
Og i like måte talte han med telegrafist Bårdsen om lille
Gottfred, at gutten kanske kunde lære å telegrafere. Se, han
var nu så lite stor og grov Gottfred, det vilde ikke bli nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
