Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
ordentlig fisker av ham, derimot hadde fruen lært ham nok-
så godt op med sprog.
Telegrafist Bårdsen var en mærkelig kar, han sat og spilte
på en næsten sort, storttonende cello da løitnanten trådte
ind, så reiste han sig og bukket. Da han hadde hørt hvad
besøket gjaldt svarte han: |
Selvfølgelig, hr. Iøitnant, når De ønsker det.
Det var ikke ironi, det var høflighet, som om løitnanten end-
nu var stor drot på Segelfoss.
Hvorpå Iøitnanten blev like så høflig og sa at han var meget
taknemmelig.
Da Iøitnanten var gåt gjorde telegrafist Bårdsen et sving bort
til hylden med forhænget, drak en støit av flasken der stod og
satte sig så til med celloen igjen. Hans store aksler vugget
under spillet.
å
Og dagene gik, Iøitnanten ældedes mere og mere, men holdt
sig opret.- Hvad var det derimot for tryk som grånet hår og
skjæg på hr. Holmengrå, han som intet tryk hadde? Det var
påfaldende. Den to ukers svir kunde vel ikke rede ham så til
og at fru Adelheid døde vedkom ikke ham, hun var ikke hans
frue.
Nu var Felix reist. Ja for Felix vilde ikke lære noget, for-
klarte farn, derfor måtte han tilbake til sine pårørende i
Mexico. Det var synd å se hvor sørgmodig hr. Holmengrå
blev av dette, som vente kunde være. I det hele tat så var det
ikke bare solskin længer blandt alle mennesker på Segelfoss,
nei for der hadde sandelig også Daverdana begyndt å hælde
med hodet og græmme sig. Piken Daverdana med ungdom-
men og det røde hår. Hun stod en dag like ved fjøsbrønden
bak alle husene og der stod utrolig nok hr. Holmengrå også
ved fjøsbrønden og Daverdana gråt ham like op i ansigtet,
husjomfru Salvesen kom endda på dem og så det. Nåda — var
| verden gåt avlage? Verden gik akkurat rigtig gjorde den, jom-
fru Salvesen får en uhyre anelse og tænker: hvor let kunde det
ikke ha været mig selv som stod der og gråt for hr. Holmengrå!
Bare solskin blandt menneskene? Der hadde nu endog en
mand som Per på Bua fåt slag, tykke Per på Bua, han som
stundom måtte veie op igjen efter sig selv fordi han hadde
veiet for knapt, og han var det som hadde fåt slag. Det var
ingen ringe skade han fik heller, han blev lam på ene siden
og distriktslæge Muus sa at en gang til så var han færdig,
sa hr, Muus, Da var det som alverden var gåt avlage for Per
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
