Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
ved sin friske side, i det hele tat var han som en kjender
av sider.
Men se nu denne siden, sa hån og tok og kastet den døde
arm bort til væggen så præsten kunde få se godt. Det er denne
siden jeg snakker om. Der ligger den; men dersom at jeg
ikke så den så visste jeg det ikke. Er det mening i det, den
er ikke værdt maten! Så tok han den døde hånd i klypen
med den andre og holdt den i veiret og snudde og dreiet den:
Der er hånden som hører til, sa han, tvi vorde den — for-
late min synd! og kastet hånden bort til væggen igjen.
Præsten Lassen trøstet ham igjen, og for å prøve også det så
kaldte han ham Jensen, at i grunden var det ikke alle som det
hadde gåt så utmærket for i livet som Dem, min kjære Jensen,
og det var å overveie om han ikke burde finde sig i litt mot-
gang nu en tid utover.
Den syke mand vrider sig av utålmodighet og spør:
Nei kan Dokker heller ikke hjælpe. mig? Vet Dokker ingen
råd — enten det nu er påkaldelse eller hvadsomhelst?
Påkaldelse?
Er det ikke så at dokker præster vet forskjellig som at vi
andre er ukyndig om?
Det hadde vel Per på Bua tænkt sig da han forlangte præsten.
Åjo det må man vel si, til en viss grad, svarte hr. Lassen
og nægtet ikke at han visste et og andet. Fiskergutten fra
stuen her oppe hadde et overtak nu og han besluttet å ut-
nytte det —i det godes tjeneste naturligvis. Det kunde nu
være nokså artig å vite hvor stor en kjæltring denne Per på
Bua var også; skulde det ikke være mulig å få ham til å be-
kjende?
Præsten Lassen gik bort til døren og lukket den godt, skjønt
den var godt lukket før også, så satte han sig hos den syke og
så på ham. Per på Bua holdt vel alt dette for indledning
til påkaldelsen så han hadde det bedste håp.
Da sier hr. Lassen:
Det skulde vel ikke være så — jeg spør som sjælesørger nu
Jensen — det skulde vel ikke forholde sig så at De har været for
flink netop med denne døde hånden Deres, Jensen?
Per på Bua gapte — og han hadde endda to ukers skjæg-
stubber omkring munden.
Hvad? sa han. Flink med den?
Til å veie og måle falsk? sa hr. Lassen. Jeg spør i selve Guds
navn.
Per på Bua sin mund faldt sammen, spændingen gik øieblik-
kelig over til sinne, han tok efter stokken;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
